Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Telenor

Oprindelige forfattere OWD og VAn Seneste forfatter Redaktionen

Telenor, Telenor Group, norsk teleselskab, stiftet 1855 som Norsk Telegraf Administration; selskabet fik sit nuværende navn i 1995. Den politiske beslutning om delvis privatisering af selskabet blev ført ud i livet i december 2000 gennem en børsemission, der var den hidtil største i Norge, idet virksomhedens børsværdi var 74 mia. norske kr.

Telenor købte i 2000 GN Store Nords aktier i Sonofon og siden også Bell Souths aktiepost.

I Danmark overtog Telenor yderligere det danske CBB Mobil (2004) og Cybercity (2005). De tre danske aktiviteter blev i 2006 samlet i Telenor Danmark Holding A/S. I 2007 købte selskabet ligeledes mobilteleselskabet Tele2 Danmark og i 2009 BiBob.

Annonce

Telenor Group havde i 2012 et omsætning på 101,7 mia. norske kroner og ca. 33.000 medarbejdere (heraf ca. 1700 i Danmark). Selskabet havde i alt ca. 160 mio. mobilkunder, heraf ca. 1,85 mio. i Danmark.

Telenor Groups hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove W. Dietrich, Victor Andersen: Telenor i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170577