Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Norsk Hydro ASA

Oprindelige forfattere OWD og VAn Seneste forfatter Redaktionen

Norsk Hydro ASA, norsk producent af aluminium og energi; Norges næststørste industrivirksomhed. Norsk Hydro blev grundlagt i 1905 af Sam Eyde og Kristian Birkeland med finansiel støtte fra svenskeren Marcus Wallenberg.

Norsk Hydro ASA har været pioner i Norge med hensyn til efterforskning og udnyttelse af Nordsøens olie- og gasfelter; olie- og gasdivisionen blev i 2007 fusioneret med Statoil. Virksomheden er fortsat storproducent af vandkraft. I 2004 blev den oprindelige kunstgødningsvirksomhed, Hydro Agri, udskilt under navnet Yara.

I Danmark har selskabet tidligere været hovedaktionær i KFK, men solgte sin bestemmende indflydelse i 2005. I 1995 fusionerede Norsk Hydros og Texacos benzin- og olieselskaber i Norge og Danmark til Hydro Texaco A/S.

Annonce

Den norske stat har siden 1945 været storaktionær i virksomheden, som i 2013 havde en omsætning på 65 mia. norske kr. og 13.000 ansatte.

Hydros hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove W. Dietrich, Victor Andersen: Norsk Hydro ASA i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133007