Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

MyTravel Group plc

Oprindelig forfatter VAn Seneste forfatter Redaktionen

MyTravel Group plc, indtil 2002 Airtours, fra 2007 Thomas Cook Group plc, britisk rejsekoncern, grdl. 1972 af David Crossland (f. 1946), der kort efter overtog A.I.R. Tours, ejet af Albert og Ivy Roberts. En kraftig ekspansion i 1990'erne førte bl.a. til overtagelsen i 1996 af Spies Rejser, Tjæreborg Rejser og Stella Polaris-hotelgruppen i Spanien, ligesom selskabet fik fuld kontrol med luftfartsselskabet Premiair.

Koncernen, der var blandt Europas største rejsearrangører, ejede 44 fly og et større antal ferieejendomme (indtil 2004 også krydstogtskibe); omsætningen var i 2006 2,8 mia. pund med 12.947 ansatte. I 2007 blev MyTravel Group overtaget af det tyskejede Thomas Cook AG, som ændrede navn til Thomas Cook Group plc.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Victor Andersen: MyTravel Group plc i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=129289