• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Monsanto

Oprindelige forfattere ASmi og OWD Seneste forfatter Redaktionen

Monsanto, amerikansk agrokemisk koncern, grundlagt 1901 i St. Louis. Dens vigtigste produkter er Roundup og andre ukrudtsmidler, insektmidler samt genmodificerede planter, der er modstandsdygtige over for Roundup.

Monsanto fremstillede oprindelig det kunstige sødemiddel saccharin samt koffein og vanillin. Siden kom produktion af kemikalier, plast og kunstige fibre til, og efter 2. Verdenskrig desuden bl.a. ukrudtsmidler. I 1985 blev G.D. Searle & Co. (grdl. 1888), der fremstillede lægemidler og sødemidler, overtaget. I 2000 fusionerede Monsanto med Pharmacia & Upjohn til Pharmacia Corporation.

De agrokemiske aktiviteter fortsatte som et datterselskab under navnet Monsanto Company, der blev helt udskilt fra Pharmacia-koncernen i 2002. Monsanto havde i 2013 en omsætning på 14,9 mia. dollar med 21.200 ansatte.

Annonce

Monsantos hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Smith, Ove W. Dietrich: Monsanto i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127217



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Monsanto Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik