• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

France Télécom

Oprindelige forfattere OWDog Rits Seneste forfatter Redaktionen

France Télécom, fra 2006 Orange, fransk teleselskab, dannet 1991, oprindelig et statsdrevet monopol under det franske post- og kommunikationsministerium. Selskabet var kendt for et teledatasystem, der kan betragtes som en forløber for den senere udbredelse af internettet. Terminalen til systemet kaldes minitel, og allerede i 1980'erne havde denne terminal vundet almindelig udbredelse i private hjem.

Sammen med Deutsche Telecom og det amerikanske teleselskab Sprint søgte France Télécom i 1990'erne at skabe et globalt teleselskab med navnet Global One, men samarbejdet blev afviklet med udgangen af årtiet. Selskabet var engageret i mobilselskaber i flere lande, og mobilaktiviteten blev udskilt i selskabet Orange.

I 2006 skiftede hele koncernen, der beskæftiger sig med telekommunikation, tv og internet, navn til Orange.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove W. Dietrich, Mogens Ritsholm: France Télécom i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79227



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. France TélécomMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik