• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Chevron Corp.

Oprindelige forfattere ASmi og OWD Seneste forfatter Redaktionen

Chevron Corp., indtil 1984 Standard Oil Co. (California), amerikansk olieselskab, som er blandt verdens største; skabt ved fusion i 2001 mellem Chevron og Texaco Inc.

Fusionens hensigt var ikke mindst at give de to selskaber kapitalstyrke til den stadig dyrere efterforskning af verdens svindende oliereserver. Med hovedsæde i San Francisco deltager selskabet i alle former for efterforskning, udvinding, produktion og salg af olie og gas samt afledede produkter.

I 2005 overtog selskabet Unocal (Union Oil Company of California) og ændrede navn fra ChevronTexaco til Chevron Corp. Selskabet har en gennemsnitlig produktion på 2,6 mio. tønder olie pr. dag og kapacitet til at raffinere 1,95 mio. tønder pr. dag. Chevron Corp. har 61.900 ansatte og en omsætning på 231 mia. dollars (2012).

Annonce

Chevron Corp.'s hjemmeside