Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Akzo Nobel

Oprindelig forfatter NBr Seneste forfatter Redaktionen

Akzo Nobel, hollandsk industrikoncern stiftet 1994 ved sammenlægning af svenske Nobel Industrier og hollandske Akzo. Akzo Nobel har verdens største saltproduktion, hvoraf en mindre del udvindes af datterselskabet Dansk Salt i salthorsten nord for Assens ved Mariager Fjord. Ud over saltudvindingen fremstiller Akzo Nobel kemikalier som klor og kaustisk soda, maling og viskose- og polyesterfibre.

Den danske farve- og lakfabrik Sadolin & Holmblad A/S blev i 1987 opkøbt af Nobel Industrier og indgår således i koncernen, som desuden fremstiller medicinalvarer som p-piller, smertestillende midler og veterinærprodukter. I 2008 overtog Akzo Nobel britiske Imperial Chemical Industries (ICI).

I 2012 var omsætningen 15,4 mia. euro med 50.600 ansatte i mere end 80 lande. Koncernen har hovedsæde i Amsterdam i Holland.

Annonce

Akzo Nobels danske hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Brandrup: Akzo Nobel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=35119