• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Palle Marcus

Oprindelig forfatter VAn Seneste forfatter Redaktionen

Palle Marcus, f. 28.4.1937, dansk erhvervsmand, HD i organisation og arbejdssociologi. Efter en direktørperiode i FDB var Marcus 1980-83 direktør for Incentive A/S. I 1983 indtrådte han i direktionen for A/S De Danske Sukkerfabrikker og blev administrerende direktør i 1986. Marcus var hovedkraften bag fusionen mellem dette selskab, Danisco A/S og A/S De Danske Spritfabrikker i 1989 under navnet Danisco A/S, og han blev dette selskabs administrerende direktør. Han fratrådte i 1997. Marcus har varetaget bestyrelsesposter i bl.a. Danske Bank, Novo Nordisk A/S, Coloplast A/S, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag og Carlsberg A/S.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Victor Andersen: Palle Marcus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121942