• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J.C. Jacobsen

Oprindelig forfatter KGla Seneste forfatter Redaktionen

J.C. Jacobsen blev malet af August Jerndorff i 1886. Bryggeren står i sit væksthus, kaldet Pompeji, bygget til privatboligen på Carlsberg i 1876. På bænken i baggrunden har den travle mand lagt sin frakke. På bordet foran ham ses symboler på hans virksomme liv: mikroskop, laboratoriekolber og -glas, en flaske lagerøl og videnskabelige bøger og tidsskrifter, bl.a. Louis Pasteurs Études sur la bière (1876) og Emil Chr. Hansens De danske Gjødningssvampe (1876).

J.C. Jacobsen blev malet af August Jerndorff i 1886. Bryggeren står i sit væksthus, kaldet Pompeji, bygget til privatboligen på Carlsberg i 1876. På bænken i baggrunden har den travle mand lagt sin frakke. På bordet foran ham ses symboler på hans virksomme liv: mikroskop, laboratoriekolber og -glas, en flaske lagerøl og videnskabelige bøger og tidsskrifter, bl.a. Louis Pasteurs Études sur la bière (1876) og Emil Chr. Hansens De danske Gjødningssvampe (1876).

J.C. Jacobsen, Jacob Christian Jacobsen, 2.9.1811-30.4.1887, brygger, iværksætter, politiker og mæcen; søn af hvidtølsbrygger Chresten Jacobsen (1773-1835) i Brolæggerstræde og far til Carl Jacobsen.

J.C. Jacobsen blev oplært i faderens bryggeri og fik en del af sin teoretiske viden ved at følge H.C. Ørsteds og andres forelæsninger i Selskabet til Naturlærens Udbredelse. Ved faderens død overtog han ansvaret for bryggeriet; i 1847 flyttede han det uden for voldene og grundlagde et industrielt bryggeri i Valby, kaldet Carlsberg, til fremstilling af bayerskøl, som han havde lært at kende i Tyskland. Øllet faldt i den københavnske bybefolknings smag.

Carlsberg blev førende på markedet, og J.C. Jacobsen begyndte at eksportere sit øl. Han havde en veludviklet sans for forskning og produktudvikling, tilførte løbende sin virksomhed ny teknologi, og ved sin død tilhørte han eliten af europæiske bryggere. I 1875 oprettede han Carlsberg Laboratorium til grundvidenskabelig forskning.

Annonce

J.C. Jacobsen var kaptajn i Borgervæbningen, og som borger følte han sig stærkt forpligtet til at bruge sin indflydelse og personlige rigdom i samfundets tjeneste. Han var medlem af Roskilde Stænderforsamling fra 1846, af Rigsdagens to kamre (Folketinget 1854-58 og 1861-64 og Landstinget 1863-71) og af Københavns Borgerrepræsentation 1843-57, hvor byplanlægning, gas- og vandforsyning samt forsikringsvæsenet hørte til hans mærkesager. Han var nationalliberal, men efter nederlaget til Tyskland i 1864 gik hans politiske observans i mere konservativ retning.

I 1876 stiftede J.C. Jacobsen Carlsbergfondet til støtte for videnskabelig forskning, såvel naturvidenskabelig som humanistisk. Ledelsen af fondet skulle efter Jacobsens bestemmelse rekrutteres af og blandt medlemmerne af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I 1882 testamenterede han sine bryggerier og sin privatbolig (den senere "Æresbolig") til fondet. 1914-95 blev boligen tilbudt til en af "samfundet fortjent mand eller kvinde".

Huset skal i fremtiden danne ramme om symposier, gæsteforelæsninger mv. samt indeholde en gæstelejlighed for en forsker. For at styrke det danske folks selvagtelse grundlagde J.C. Jacobsen, der følte et medansvar for nederlaget i 1864, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i 1878, til hvis genopførelse efter branden i 1859 han havde ydet store bidrag.

Derudover lod han Det Kongelige Teaters foyer udsmykke med marmorbuster af kunstnere og forfattere, bidrog økonomisk til monumenterne over Niels Juel og H.C. Ørsted og var primus motor i opførelsen af væksthusene i Botanisk Have, som han selv lavede udkast til.

Mange modtog anonyme gaver fra ham. Med sine donationer realiserede han sit ideal om at blive sit lands og sin bys gode søn, og hans mange initiativer viste sig overordentlig levedygtige.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsten Glamann: J.C. Jacobsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=100371