Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henrik Tholstrup

Oprindelig forfatter VAn Seneste forfatter Redaktionen

Henrik Tholstrup, 14.1.1893-7.6.1971, dansk erhvervsmand, bror til Knud Tholstrup. Henrik Tholstrup var banebrydende inden for flere brancher. Som mejeriuddannet lancerede han A38® og Castello-osten. Som en af de første danske forretningsmænd anskaffede han egne fly og oprettede et luftrederi med flyudlejning til brug for forsvarets træning. Som medlem af Turistrådets forretningsudvalg efterlyste han øget hotelkapacitet og gik selv i spidsen ved i 1947 at grundlægge Hotel Østerport i København. Han medvirkede endvidere ved Tholstrupfamiliens etablering af A/S Kosangas, der drev import og distribution af flaskegas.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Victor Andersen: Henrik Tholstrup i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=171647