• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Harald Plum

Oprindelig forfatter VAn Seneste forfatter Redaktionen

Harald Plum, 30.1.1881-24.10.1929, dansk erhvervsmand og jurist. Med en overbevisende forhandlingsfacon skabte Harald Plum en række selskaber til bl.a. eksport af smør og dåsemælk.

I Det Transatlantiske Kompagni praktiserede han tvivlsomme regnskabsmetoder, og ved selskabets likvidation i 1922 påførtes Landmandsbanken et så stort tab, at Kompagniets forhold blev inddraget i kommissionsundersøgelsen efter bankens krak samme år. En retssag mundede ud i et bødeforlæg til Harald Plum på 4000 kr., som han imidlertid opfattede som frifindelse.

En ny koncern, opbygget med hjælp fra bl.a. Folkebanken for København og Frederiksberg i slutningen af 1920'erne omkring The Crown Butter Export Co., stiftet 1908, førte til nye anklager imod Harald Plum for falsk regnskabsaflæggelse, og efter iværksættelsen af en politiundersøgelse skød han sig.

Annonce

Se også Transatlantisk Kompagni.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Victor Andersen: Harald Plum i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=142976