Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tiltrædelsesoverenskomst

Oprindelig forfatter StSch Seneste forfatter Redaktionen

tiltrædelsesoverenskomst, lokal overenskomst på det private arbejdsmarked mellem en virksomhed, som ikke er medlem af en arbejdsgiverforening, og en fagforening om regulering af løn, arbejdstid og øvrige arbejdsvilkår. Herved tiltræder virksomheden bestemmelserne i en af de landsdækkende overenskomster, Hovedaftalen mellem LO og DA eller SALA, samt reglerne for behandling af faglig strid. Evt. brud på overenskomsten kan dermed behandles efter de samme regler, som gælder for de landsdækkende overenskomster. Virksomheder med tiltrædelsesoverenskomst inddrages ikke i de arbejdskonflikter, der undertiden følger overenskomstfornyelserne. Antallet af tiltrædelsesoverenskomster kendes ikke, men det antages at være betydeligt, da knap halvdelen af de privatansatte lønmodtagere er ansat hos ikke-organiserede arbejdsgivere.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steen Scheuer: tiltrædelsesoverenskomst i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172218