• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

arbejdsmarked - statistik

Oprindelig forfatter VoeLN Seneste forfatter Redaktionen

Formålet med arbejdsmarkedsstatistik er måling af udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Der opstilles tal for udviklingen, dvs. med hovedvægt på ændringer i tallene i forhold til de foregående perioder (konjunkturstatistik), og for status, dvs. med hovedvægt på at sammenligne tallene på et givet tidspunkt (strukturstatistik). Desuden opstilles tal for prisen på arbejdskraft (lønstatistik). Statistikken anvendes bl.a. som redskab for politiske og organisatoriske beslutninger og til belysning af beslutningernes virkning.

Arbejdsmarkedsstatistikkens hovedbegreber fastlægges på internationale statistikkonferencer, som ILO afholder med ca. fem års mellemrum. Det gælder fx principperne for afgrænsningen imellem at være i beskæftigelse, at være arbejdsløs og at være uden for arbejdsstyrken.

For at en person tælles med som beskæftiget, kræves mindst en times beskæftigelse i tællingsperioden, som er en dag eller en uge. En person er arbejdsløs, hvis vedkommende ikke er beskæftiget, men til rådighed for arbejdsmarkedet og aktivt søger beskæftigelse. Personer, der er beskæftigede eller arbejdsløse, tilhører arbejdsstyrken; øvrige personer er uden for arbejdsstyrken.

Annonce

ILOs begreber anvendes både nationalt og ved internationale sammenligninger, men det er nødvendigt, at det enkelte land tilpasser begreberne til egne forhold. Landene inden for fx OECD og EU samt de nordiske lande søger at anvende ensartede fortolkninger for at øge sammenligneligheden mellem tallene. Det er fx aftalt inden for EU, at rådighed ved arbejdsløshed betyder, at en person inden for 14 dage skal kunne påbegynde et job.

Arbejdsmarkedsstatistik kan baseres på interviews med en stikprøve af befolkningen, på indberetninger fra virksomheder eller på oplysninger fra administrative registre. Den danske arbejdsmarkedsstatistik er først og fremmest baseret på sidstnævnte metode.

Ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) kunne befolkningens 5,7 mill. personer ultimo november 2015 fordeles på 2,9 mill. personer i arbejdsstyrken (de blå felter på figuren) og 2,8 mill. personer, som var udenfor arbejdsstyrken (de grønne felter på figuren). Af de 2,9 mill. i arbejdsstyrken var 2,8 mill. i beskæftigelse, mens 0,1 mill. var arbejdsløse. Af de 2,8 mill. udenfor arbejdsstyrken udgjorde personer på alderspension og under uddannelse tilsammen 1,9 mill. Kilde: Danmarks Statistik.

Ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) kunne befolkningens 5,7 mill. personer ultimo november 2015 fordeles på 2,9 mill. personer i arbejdsstyrken (de blå felter på figuren) og 2,8 mill. personer, som var udenfor arbejdsstyrken (de grønne felter på figuren). Af de 2,9 mill. i arbejdsstyrken var 2,8 mill. i beskæftigelse, mens 0,1 mill. var arbejdsløse. Af de 2,8 mill. udenfor arbejdsstyrken udgjorde personer på alderspension og under uddannelse tilsammen 1,9 mill. Kilde: Danmarks Statistik.

Kernen i den danske arbejdsmarkedsstatistik har siden 1980 været den årlige registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, RAS. I dag baserer Danmarks Statistik RAS på det såkaldte Arbejdsmarkedsregnskab, hvor grunddata stammer fra en lang række kilder som eIndkomstregistret (vedrørende arbejdsgivernes indberetninger af aflønning mm. til SKAT) og Erhvervsregisteret koblet til statistikker for befolkning, indkomst, uddannelse, barsels- og sygedagpenge, offentligt forsørgede mm.

Af denne statistik kan der foretages en detaljeret fordeling af befolkningen efter en lang række kriterier, fx køn, alder, herkomst, uddannelse, bopæl, tilknytning til arbejdsmarkedet, socioøkonomisk status, fag, arbejdssted og branche. Det er således muligt at vise, hvor stor en del af befolkningen der, opdelt efter køn, alder og herkomst, er indeholdt i arbejdsstyrken, se erhvervsfrekvens. Det er også muligt at belyse fx de beskæftigedes pendling, dvs. rejse mellem bopæl og arbejdssted. Før 1980 har sådanne oplysninger kun eksisteret i folketællinger.

I interviewundersøgelser om beskæftigelse og arbejdsstyrke belyses også baggrunden for personernes adfærd på arbejdsmarkedet; fx hvorfor og hvordan, der søges arbejde, og hvilken form for arbejde, der ønskes. Siden 1994 har Danmark Statistik på denne måde løbende indsamlet oplysninger til den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse, der udarbejdes efter ensartede principper i alle EU-lande.

I lande som de nordiske, hvis borgere har personnumre, kan arbejdsmarkedsstatistik forbedres ved at kombinere oplysninger fra interviewundersøgelser med oplysninger fra registerundersøgelser.

Den danske konjunkturstatistik for arbejdsmarkedet betjener sig ligeledes af Arbejdskraftundersøgelsen, som siden 2013 er udkommet i en supplerende månedlig udgave med fokus på beskæftigelse og arbejdsløshed. Hertil kommer den månedlige opgørelse af bruttoledigheden, den registerbaserede beskæftigelsesstatistik for lønmodtagere (månedligt siden 2014), det kvartalsvise arbejdstidsregnskab (siden 2008) samt den kvartalsvise opgørelse af ledige stillinger. Desuden er der tilgrænsende statistikker som fx den kvartalsvise opgørelse af beskæftigelsen i bygge- og anlægsvirksomhed.

Den aktive arbejdsmarkedspolitik, der har fået øget betydning siden 1980'erne og 1990'erne, blev i de første år belyst statistisk i ad hoc-undersøgelser. Siden 1991 er der lavet løbende statistik for de vigtigste ordninger, og fra 1994 dækker denne statistik alle arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. I dag udarbejder Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering en meget detaljeret statistik herom. Styrelsen er også ansvarlig for forløbsdatabasen DREAM, som ugentligt og på individniveau registrerer alle former for offentlig forsørgelse af personer i den erhvervsaktive alder, hvilket muliggør detaljerede analyser af virkningerne af de forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger.

Læs mere om arbejdsmarkedet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vøgg Løwe Nielsen: arbejdsmarked - statistik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=39689

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. arbejdsmarked - statistik
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik