Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

LO

Oprindelige forfattere NFC, OWD og StSch Seneste forfatter Redaktionen

LO, Landsorganisationen i Danmark, hovedorganisation for 17 fagforbund for faglærte arbejdere, specialarbejdere og lavere funktionærer (2014), stiftet i 1898 som De Samvirkende Fagforbund.

I 1959 ændredes navnet til Landsorganisationen De Samvirkende Fagforbund, og i 1967 fik den sit nuværende navn.

Organisationen forhandler Hovedaftalen direkte med sin modpart, Dansk Arbejdsgiverforening, mens de tilbagevendende forhandlinger om fornyelse af de kollektive overenskomster i nogle perioder af fagforbundene har været delegeret til LO, i andre perioder, herunder de sidste 15-20 år, har været forestået af fagforbundene selv eller af karteller. LO's mere tilbagetrukne rolle i de senere år skal dog ses i lyset af, at LO spiller en væsentlig rolle, hvis parterne ikke kan enes, og forhandlingerne derfor må overgå til Forligsinstitutionen.

Annonce

LO repræsenterer endvidere lønmodtagersiden i alle sager i Arbejdsretten, der omhandler overenskomstbrud mv. Alt i alt er beslutningskompetencen således kun svagt centraliseret, idet et forbund fx kan indgå overenskomst uden LOs godkendelse.

Ud over denne faglige rolle forestår LO fagbevægelsens tætte forbindelse til Socialdemokraterne. Tidligere var denne forbindelse formaliseret, idet LO havde to repræsentanter i Socialdemokraternes hovedbestyrelse og vice versa, men i midten af 1990'erne er de formelle forbindelser ophørt. LO yder dog stadig betydelig økonomisk støtte til Socialdemokraterne.

Herudover varetager LO mere generelt rollen som fagbevægelsens talerør over for offentlighed og politikere mv., og LO står for meget af fagbevægelsens internationale arbejde, herunder medlemskaber af internationale faglige sammenslutninger, fx af det europæiske LO, ETUC.

Medlemstal for LO* fordelt på de enkelte medlemsforbund 2014
Blik- og Rørarbejderforbundet 8051
Dansk Artist Forbund1128
Dansk El-Forbund23.140
Dansk Jernbaneforbund5130
Dansk Metal83.454
3F - Fagligt Fælles Forbund 264.571
FOA - Fag og Arbejde166.204
Fængselsforbundet3260
Fødevareforbundet NNF19.854
HK 199.726
Hærens Konstabel- og Korporalforening4403
Håndboldspillerforeningen333
Malerforbundet i Danmark8207
Serviceforbundet 19.608
Socialpædagogerne35.172
Spillerforeningen639
Teknisk Landsforbund 24.070
*Kun arbejdsmarkedstilknyttede medlemmer. Kilde: Statistisk Årbog 2014.

Antallet af medlemmer i LO's medlemsforbund har været kraftigt stigende op gennem 1990'erne, men er derefter stagneret og siden faldet. I 2014 var der 866.950 medlemmer; heraf var 49 % kvinder.

Den tidligere stigning var udtryk for en voksende arbejdsstyrke, for stigende organisationsgrad blandt lønmodtagerne samt for det forhold, at de lavere funktionærgrupper i meget høj grad er organiseret i fagforbund under LO, først og fremmest HK.

Ikke desto mindre har den stigende andel af funktionærer blandt lønmodtagerne betydet, at LO i 2000'erne er nede på at organisere ca. 50 % af alle fagligt organiserede, idet nogle funktionærgrupper enten står i forbund, der er medlemmer af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, FTF, eller Akademikernes Centralorganisation, AC, eller står helt uden for hovedorganisationerne.

Pga. det tætte partipolitiske bånd til Socialdemokraterne har LO ikke kunnet omfatte fagforbund for en række funktionærgrupper. Da funktionærernes andel af arbejdsstyrken og deres faglige organisationsgrad er vokset kraftigt, har LO's andel af samtlige fagligt organiserede som konsekvens heraf været faldende.

Fordi det i 1932 lykkedes at optage HK, et forbund, som siden er vokset til et af Danmarks største, og fordi LO i de seneste årtier har optaget en række mindre fagforbund, både for arbejdere og funktionærer, som hidtil enten har stået uden for hovedorganisationerne eller har været medlem af FTF, har LO dog kunnet begrænse denne faldende tendens.

Se også fagforening.

Historie

LO har sin historiske oprindelse i de faglige organisationer, der fra 1871 blev opbygget som en del af den socialistiske bevægelse i Danmark. I 1886 etableredes De Samvirkende Fagforeninger i København som et koordinerende organ, der efterhånden også inddrog faglige aktiviteter uden for hovedstaden. Organisationens formand, Jens Jensen, blev også formand, da en stor del af fagforbundene i 1898 sluttede sig sammen i De Samvirkende Fagforbund.

Som afslutning på en meget omfattende arbejdskonflikt i 1899 vedtog lønmodtagerside og arbejdsgiverside Septemberforliget, der indebar en gensidig anerkendelse af organisations- og konfliktret og fastlagde retningslinjer for arbejdsmarkedets funktion. Disse blev i 1910 udbygget med oprettelsen af Forligsinstitutionen og Den Faste Voldgiftsret, siden 1964 Arbejdsretten.

Efter enkelte tilbageslag i begyndelsen af 1900-t. og i 1920'erne har den faglige landsorganisation oplevet konstant vækst i medlemstallet og inddraget stadig flere arbejdergrupper under organisationen. Efter en kulmination på 70 medlemsforbund omkring 1960 er der sket en drastisk reduktion som følge af dels nogle fags forsvinden, dels sammenlægninger.

Indtil midten af 1980'erne var organisationen den centrale forhandlingsorganisation i forhold til arbejdsgiverne, og der blev under højkonjunkturen og velfærdsstatens opbygning i 1950'erne og fremefter opnået betydelige resultater mht. højere løn, nedsættelse af arbejdstid og forlængelse af ferie.

Perioden blev præget af stærke formænd, bl.a. Eiler Jensen, formand 1943-67, og Thomas Nielsen, formand 1967-82. Under Finn Thorgrimsons formandskab 1987-96 skete der en decentralisering af LO's forhandlingskompetence. Hans Jensen blev valgt til formand i 1996, Harald Børsting i 2007.

LO's hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Finn Christiansen, Ove W. Dietrich, Steen Scheuer: LO i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=117767