Englebølgen var et internationalt fænomen, som den fortsatte ind i 1990'erne, også i dansk litteratur. Den mest omfattende påkaldelse af englenes ordener finder man i Merete Pryds Helles roman Men jorden står til evig tid (1996). Titlen er hentet fra Prædikerens bog, hvor det hedder „Slægt går, og slægt kommer, men jorden står til evig tid“, og dermed lægges der op til romanens kontrastering af tid og rum, historie og geografi, timelighed og evighed. Romanen indledes med en lille skabelsesmyte, som i en halvt forkyndende, halvt fortællende tone beskriver hver morgens skabelse af „et mylder af engle“.

I et af Rainer Maria Rilkes berømte digte spørger digterjeg'et, om hans skrig vil blive hørt af englene, men med Pryds Helle er det omvendt. Hun har i et interview fortalt, at hun smuglytter til de engle, som hun ser for sig og til daglig er omgivet af. I romanen spørger en af byens koner, om en nyfødt kan høre, hvis englene skriger. Englenes orden rummer øjensynlig de samme brydninger som de andre ordener, der beskrives i forskellige tonearter, men med en undertiden næsten videnskabelig omhu: menneskenes orden, teknikkens orden, insekternes orden. I romanens slutning, der er viet Zarobi – afgrundens engel – griber englene direkte ind i menneskenes orden, da de med „lange hvide skumomkransede fingre“ graver byen Olea fri af dens fundament, så de kan sætte den ind i en af luftklippernes vægge „mellem alle de andre byer, med en glasplade foran sig, til nærmere studier“. Heroppe konstaterer videnskabens engel Metatron og musikkens engel Israfel, at det nu er en trøst at vide, at de menneskelige sangere overgår ethvert englekor, og at det er en trøst at vide, „at de ingen anelse har om, hvad lidelse er“.

I Rilkes digte omgives englene med fuldtonende patos. Hos Pryds Helle skiftes mellem elegi og ironi, og romanens fem spor viser, at verden består af flere verdener, der ikke nødvendigvis lader sig samle i ét billede eller én tone. For så vidt ligner hendes vision en tilbagevenden til den vide, horisontale verden, som Hans-Jørgen Nielsen proklamerede i 1960'erne. Men den ligger alligevel langt fra den glade tresserdrøm om tilværelsen som et tag-selv-bord. Englene og den nye metafysiske drejning røber en ny bekymring for den jordiske tilværelse.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Englenes skrig.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig