Ugebladet Alt for Damerne lavede i midten af 1970'erne en læserundersøgelse. Redaktionen ville vide, hvilke emner der stod øverst på dagsordenen hos de mange kvindelige læsere. Bladet havde i pagt med tiden åbnet sine spalter for kvindebevægelsen, og nogle sider blev endog redigeret af en selvstændig, kvindebevidst redaktion. Man brugte endvidere markante kvindelige skribenter som Suzanne Brøgger og Herdis Møllehave. Redaktionen stillede læserne en lang række spørgsmål: Hvordan lå det med ligelønnen? Med ligestillingen mellem kønnene? Hvordan stod det til med børneopdragelsen? Hvordan så dagligdagen ud nu, hvor kvinderne fordrede radikale forandringer? Hvilke opfindelser ville læserne kåre som de vigtigste i tiden? Hvad var den allerstørste udfordring for den typiske læser af Alt for Damerne? Læsernes efterfølgende svar kunne der ikke være tvivl om. Det var – den sammenkogte ret!

Svaret siger meget mere end skåltaler om feministisk fremgang og ændrede kønsroller, etablering af Femø-lejren kun for kvinder, legalisering af porno, den fri abort osv. Vist skete der radikale ændringer med danskernes livsstil og kønsidentitetsopfattelsen i årtiet, det viste undersøgelsen klart nok. Men når Alt for Damernes læsere bekymrer sig mest om den sammenkogte ret, der var en af fornyelserne i køkkenet, så har man et glasklart udtryk for, hvor trægt udviklingen gik. Det var med eller uden lilla ble kvinderne, der regerede i køkkenet. Med eller mod deres vilje. Dobbeltarbejdet klæbede sig til kvinderne, og der var langt igen, før kønnene var reelt ligestillede. Alt for Damerne nedlagde efter læserundersøgelsen den sektion, der blev redigeret af feminister. De radikale frigørelsesdrømme var forbeholdt eliten, der læste kvindebevægelsens blad Kvinder.

Ikke desto mindre er det set i det lange perspektiv svært at overvurdere den betydning, der ligger i det voksende antal af udearbejdende kvinder. I 1960'erne kom stadig flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Landbrugets kvinder fik arbejde på fabrikker i provinsbyerne, og mellemlagets kvinder begyndte at tænke på deres egen karriere. Et andet fænomen fra 60'erne, der satte en ny dagsorden, var maj 1968-oprøret. I historiebøgerne er det blevet identisk med studenteroprøret, men såvel i Frankrig, der i Europa var oprørets centrum, som i Danmark var der samtidig protestbevægelser i arbejderklassen. De veluddannedes børn og arbejderne stod en kort overgang sammen, og det rykkede ved forestillingen om det borgerlige samfund som immunt for kritik og forandringer. Velstandssamfundet var lig med en dynamisk udvikling på alle fronter, og maj 68 kom hurtigt til at blive symbolet på andre og sjovere måder at leve på. Oprøret ville realisere nogle af de løfter og potentialer, som lå i den materialistiske kultur, og den fremadstormende rockmusik inkarnerede de store generationers drømme om 'det nye samfund'. Og samtidig var rocken en rigtig god forretning. Der var penge i drømmen om revolutionen.

68-oprøret krævede forandringer på alle niveauer. Nye ideologier og værdier skulle til, nye kønsroller, en ny og tættere forbindelse til naturen og det autentiske, en tættere forbindelse til det ikke-rationelle, en radikalisering af det økonomiske og kulturelle demokrati. I mange henseender lever 68-drømmene videre ind i 1970'erne. Men apropos skåltalerne og den sammenkogte ret, så viste folketingsvalget i 1973 og den udbredte skepsis over for de unge rebeller og statens velvillige kunstpolitik, at det langtfra var alle danskere, der lystfyldt havde badet i bølgerne fra maj 68. Dertil kom, at den frodige sammensathed, der karakteriserede 68-oprøret, hurtigt spaltede sig ud i to spor, nemlig på den ene side 'strammerne' i form af en venstreorienteret, marxistisk mobilisering og på den anden 'slapperne' eller hippiefløjen, der havde et generøst og afslappet forhold til tilværelsen.

Litteraturen blev mobiliseret i den kulturelle kamp. Den blev en mulighed for de mange til at berette om, hvordan undertrykkelse virker i det daglige. Litteraturens brugskarakter fik høj prioritet. Den venstreorienterede fløj plæderede for en kunst og litteratur, der var funktionel og ikke-elitær, mens hippietendensen sværmede for det fabulerende og eksperimenterende. Den første fløj kom til at dominere årtiets kulturelle landskab, manifesteret i det utal af rapporter, som blev udgivet. Et middel var at benytte og blande en lang række genrer, og på den måde var der også æstetiske eksperimenter i den såkaldte brugslitteratur.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Kønsroller og bekendelser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig