• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den store historie og den lille

Oprindelig forfatter MZer

Verdenskrigen var vores tvillingebror, skriver Ebbe Kløvedal Reich i blandbogen Svaneøglen (1978), hvor han da også ubesværet forener selvbiografi og samtidshistorie. 68-generationen bevægede sig frit mellem den lille historie og den store historie, men den frihed gik tabt for den følgende generation, i hvert fald hvis man skal tro fortælleren i Inge Eriksens Citrontræet (2003). Om sin datter oplyser hun, at denne er „fundamentalt uinteresseret i den store historie, det var den lille, familiens historie, der optog hende“.

Ebbe Kløvedal Reich, Inge Eriksen og Ib Michael er fælles om den intime forbindelse mellem den store og den lille historie. Og når man læser dem, fornemmer man, at lige så vel som denne lille historie kan være udtryk for den store historie, kan den lille historie projiceres op på den store histories widescreen. Selv om det er den store historie, der breder sig over siderne, fra kongemordet i Finderup Lade til terrorangrebet på New York, hersker der i disse forfatterskaber en stemning af henholdsvis grundtvigiansk vennemøde, venstreintellektuelt kammerateri og good vibrations. Undertiden kombineret med fjendebilleder, der gør historiens gang til et spørgsmål om personlighedens ansvar eller skyld.

Ebbe Kløvedal Reich har utvivlsomt af Grundtvig selv ladet sig inspirere til spejlingen mellem den lille og den store historie. Men det er et træk, som har vundet stor udbredelse i den moderne litteratur. Kløvedals tvillingebrødre er således blæst op i gigantformat i Salman Rushdies Midnatsbørn (1981, da. 1982), hvor 1001 børn kommer til verden på selve det klokkeslag, der markerede, at Indien den 15. august 1947 vandt sin uafhængighed.

Annonce

Med den spejlende forbindelse mellem den store og den lille historie kan forfatterne anskueliggøre en historie, der ellers i sin kompleksitet ville være umulig at håndtere. Ja, i Ebbe Kløvedal Reichs og Ib Michaels forfatterskaber slår historien om forandring gerne over i myten om gentagelse og dermed genkendelse.

En anden mulighed for forfatteren med historiske ambitioner er at skildre historien indefra og nedefra, sådan som den gradvis udvikler sig og samtidig udvikler en person eller et miljø. Den mulighed er blevet til virkelighed i store værker af forfattere som Kirsten Thorup, Arthur Krasilnikoff og Vibeke Grønfeldt. Men det er hos Ebbe Kløvedal Reich og Inge Eriksen, der begge permanent har været politisk engagerede, at man finder ambitionen om at tage livtag med den store historie uden mellemregninger.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Martin Zerlang: Den store historie og den lille i Dansk litteraturs historie, Mortensen og Schack (red.), 2006-09, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=477376