Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

De store fortællinger i 1970'erne

Oprindelig forfatter ESven

I 1970'erne flyttede mange danske familier ud i de parcelhusmiljøer, som knopskød omkring de større byer. Forbindelsen mellem de gamle landmiljøer og de nyetablerede villaer til danskere af mange forskellige slags blev udvisket, forvandlet som jorden var til ære for kernefamiliens nye manifestation. Parcelhuskvartererne begravede fortiden.

Denne synlige historieløshed er en oplagt betingelse for en tendens i den samtidige danske litteratur og tv-verden, nemlig en markant række af værker, der dykker ned i den nære forhistorie, som er gemt og glemt i landskabet. Hvad man ikke tænker på, når man ser ud ad vinduet, springer i øjnene, når man læser bøger eller ser tv. Mens landskabet blev trimmet moderne, opsøgte danskerne i kontrast hertil fortællinger, der i længere stræk handlede om det mentale og historiske rodnet.

Flere af disse års mest skattede romaner har føljetonkarakter, og med i den lille kongerække af føljetoner må tælles Erik Ballings tv-serie Matador (1978-82, i 24 afsnit). Inden da havde Christian Kampmann vist vejen ved at skrive fire bind om familien Gregersen, og beslægtet med Kampmanns udlægning af Danmarkshistorien var Kirsten Thorups to romaner Lille Jonna (1977) og Den lange sommer (1979), som indleder forfatterens suite om pigen fra landet, der som så mange andre i tiden søger det moderne liv i hovedstaden. De lange linjer i Danmarkshistorien bliver også tegnet op i en anden romansuite med rod i det provinsielle land, nemlig Erik Aalbæk Jensens roman Kridtstregen (1976), der tager tråden op fra Perleporten (1964) og Sagen (1971) og videreføres i Herrens mark (1990) og Magtens folk (1991). Føljetonkarakter har endvidere Tage Skou-Hansens romaner om Holger Mikkelsen, som går i reflekterende dialog med såvel fortid som samtiden i Tredje halvleg (1971), Medløberen (1973), Den hårde frugt (1977), Over stregen (1980) og På sidelinjen (1996). En form for afrunding af historien om Holger Mikkelsen og den gamle flamme, Gerda fra De nøgne træer, kom i Frit løb (2000).

Annonce

Med indmeldelsen i EF i 1972 blev Danmark definitivt internationaliseret. Men tegneserien om livets gang i Lidenlund var ikke blevet uaktuel af den grund. Matador skildrer afviklingen af landet som en enklave. Anden Verdenskrigs virkelighed får en forbenet konfliktbenægter som bankdirektørfruen Maude Varnæs til at træde i karakter, og da freden har sænket sig over landet, er der ingen vej tilbage til biedermeieridyllen. I Korsbæk erstattes græsmarker af industribygninger. Fremtiden tilhører driftige, entreprenante typer, som gør op med de nedarvede privilegiers dominans, og som kan se nytten i at åbne sig for den store verden. Paradoksalt nok kan Korsbæk og Danmark kun overleve ved at komme det fremmede i møde.

Matador er en saga om en uundgåelig moderniseringsproces, og de sociale og psykologiske konflikter, serien fremstiller, har gennemslagskraft, fordi de rækker ud over det historisk interessante. Serien udmærker sig ved en generøsitet i skildringen af de mange figurer, placeret højt eller lavt eller i midten af samfundet; det er kun en enkelt pensioneret, nassende og mandschauvinistisk overlærer, som udleveres nådesløst. 2,5 mio. seere kunne ikke tage fejl, eller var det blandingen af folkekomedie og skæbnedrama, der fik danskerne, som de er flest, til at elske det kulturradikale frisind og rynke på næsen ad kulturkonservatismen?

Den landflygtige præst Herman i Tage Skou-Hansens roman Sidste sommer (1991) kommer ved gensynet med Danmark med en anden forklaring på succesen: „Var det dér hemmeligheden lå? Kvindernes oversete liv, dengang det lille bondeland gik i opløsning og blev en slags industristat. Svigtede, skuffede kvinder, som voksede sig stærke, mens mændene blev mer og mer skvattede. Var det mønstret i Matador, som alle danskere følte en dyb sandhed i?“

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Svendsen: De store fortællinger i 1970'erne i Dansk litteraturs historie, Mortensen og Schack (red.), 2006-09, Gyldendal. Hentet 13. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=477342