• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

1960-2000

Oprindelig forfatter Redaktionen

Litteraturhistorier

Alle tegn i tiden peger mod nul, proklamerede Bjørn Poulsen i pamfletten Ideernes krise i åndsliv og politik (1960). I kunsten var figuren forsvundet, i litteraturen var fortællingen forstummet, i musikken var melodien blevet væk, i samfundslivet var fællesskabet i opløsning. Læs videre ...

Kulturkløft og kulturpolitik

I 1960'erne skrev man gerne og inderligt om kulturkløften, men den tids kløft gik ikke mellem danskere og muslimer, men mellem finkultur og massekultur. Kløften havde dog også international karakter, da massekulturen i høj grad var identisk med amerikansk kultur – amerikanske film, amerikanske tv-serier, amerikansk pop, amerikanske knaldromaner. Læs videre ...

Historiens bølger

I et essay om sit forfatterskab og det, der er „uden om forfatterskabet“ (Spring, 2006), skriver Smærup Sørensen, at vi aktuelt befinder os „i den mest interessante tid i menneskehedens historie“, hvor vi med bondekulturens undergang „er medvirkende og vidner til en titusindårig kulturs endelige ophør, og til de stadig famlende trin i retning af dens afløser.“ Læs videre ...

Annonce

Danmark ligger her endnu

I 1960'erne rykkede den store verden med fjernsynet ind i dagligstuerne, og samtidig rykkede danskerne med charterrejser ud i den store verden. Uddannelsessystemet eksploderede, alle blev i princippet flersprogede, og ude i de fjerneste afkroge af Danmark begyndte man at blive fortrolig med andre kulturer. Læs videre ...

Europa springer læk

I 1960 påbegyndte Gyldendal udgivelsen af et firebindsværk med dansk lyrik. Hans Magnus Enzensberger læste det og måtte konstatere, at det stod skralt til med fornyelsen. I 1963 skrev han til det tyske tidsskrift Akzente essayet „Gulliver in Kopenhagen“, hvor han konstaterede, at i den danske hovedstad blev eventuelle lyriske giganter holdt grundigt nede af lilleputter og havedværge. Læs videre ...

Opgøret med de herskende tanker

At søge ud i det fjerne eller tilbage i fortiden er at lægge afstand til nutiden. At kritisere er også at lægge afstand til nutiden, og siden 1960'erne har ideologikritik været et nøgleord i den litterære debat. På den ene side har denne kritik rettet sig mod litteraturen, på den anden side har litteraturen selv rettet et kritisk blik mod det, som i 1960'erne forsynedes med etiketten „det bestående“. Læs videre ...

Musikken, arkitekturen og den visuelle kultur

I Vindrosen 1960 skrev den amerikanske sociolog C. Wright Mills, at historien var trådt ind i en postmoderne fase, hvor behovet for „en ny kultur“ var blevet presserende. I udviklingen af denne ny kultur begyndte de forskellige kunstarter at træde i forbindelse med hinanden, og litteraturen blandede sig på forskellig vis med både arkitektur, billedkunst og musik. Læs videre ...

Det fordrevne menneske og den forsvundne person

Set i fugleperspektiv skyder historierne sig ind over hinanden, arkitekturens, billedkunstens og musikkens historie fletter sig ind i litteraturens historie, der igen folder sig ud som en del af kulturens historie, og under og over kulturens historie breder den sociale og den politiske historie sig, som snart fortætter sig i lokale mønstre, snart fortoner sig i altomfattende globale mønstre. Læs videre ...

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gyldendal Admin: 1960-2000 i Dansk litteraturs historie, Mortensen og Schack (red.), 2006-09, Gyldendal. Hentet 17. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=477315