• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Soldat eller menneske - Halfdan Rasmussen

Oprindelig forfatter LHK

I den illegale antologi Der brænder en Ild (1944), hvori man kunne stifte bekendtskab med Morten Nielsens socialpsykologiske skæbneportræt af nazisten „Tykke“, stod også et digt, „Længsel“, der med gribende enkelhed forestiller sig den fred og ro, som ville følge efter besættelsens luftsirener, likvideringer, støvletramp og kommanderende autoriteter. Frihedshåbet kommer til udtryk deri med sådan en kraft, at det nærmest bliver et løfte:

Men der blir atter stille
efter Stormen.
Og det blir trygt at leve
her paany.

For her er Lys og Sol
og glade Stemmer.
Og Mørket kommer til
en fredfyldt By.

 Portrætfoto af Halfdan Rasmussen fra 1953, på dette tidspunkt redaktør af lyriktidsskriftet Hvedekorn.

Portrætfoto af Halfdan Rasmussen fra 1953, på dette tidspunkt redaktør af lyriktidsskriftet Hvedekorn.

Ophavsmanden til det dengang anonyme digt, der foregreb overståelsen af besættelsestiden, var en god ven af Morten Nielsen, som han havde lært at kende i Unge Kunstneres Klub. Han blev senere en af de populæreste danske digtere i efterkrigstiden – en af de få, som mange er på fornavn med. Rasmussen hed han til efternavn, Halfdan til fornavn, og for mange danskere hænger dette navn sammen med barndomsminder om Tupperulle Tappenstreg, Lange Peter Madsen, Den lille frække Frederik, Mariehønen Evigglad og Tante Andante, som blot er en håndfuld af de poetiske figurer, han har stået fadder til. Rasmussens kåde og legende rim har indprentet sig i hukommelsen hos generationer af voksne og børn i efterkrigstiden.

Før efterkrigstiden kunne begynde, var det imidlertid nødvendigt at digte om den for at holde frihedskampens formål for øje, menneskelighed og fredelig sameksistens. Der var en kamp at vinde, men også mange idealer at tabe, hvis man ikke varede sig mod den forråelse af sindet, som den militante modstandskamps voldsanvendelse kunne medføre. Titlen på hans digtsamling fra 1941, Soldat eller Menneske, der er stærkt inspireret af den norske digter Arnulf Øverland, angiver dilemmaet. De to alternativer er gensidigt udelukkende: Den enkelte må vælge mellem soldaten og mennesket, mellem militaristisk kynisme og humanisme, der strides i sindet, og således tilråder titeldigtets udgangsbøn bestemt:

Annonce

Det banker og banker i Tanke og Sind.
Vær trofast –
luk aldrig Soldaten ind!

Bønnen skulle bestemt ikke forstås som en opfordring til underkastelse eller følgagtighed. Andre af Halfdan Rasmussens digte, der også omfattede illegale beredskabsdigte, opfordrede nemlig til modstand mod besættelsesmagten, og han var tidligere blevet idømt 14 dages hæfte på grund af et digt i Vild Hvede, nemlig „Danmark 1941“, som næsten i telegramstil skildrer apatien og feberstilheden i de øde gader og i Danmark i det hele taget i besættelsens andet år.

Landet ligger feberstille
spændt i Krigens andet Aar.
Stemmer taler – haarde Stemmer –
kolde – nye Ord.

Det lå Halfdan Rasmussen, der allerede før krigen havde været medlem af Antifascistisk Kampforbund, stærkt på sinde i både hans legale og illegale digte fra besættelsestiden at advare mod den infektion i sjælen, som kampen kunne indebære. I denne henseende lå han helt på linje med sin højt beundrede ven, Morten Nielsen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lasse Horne Kjældgaard: Soldat eller menneske - Halfdan Rasmussen i Dansk litteraturs historie, Mortensen og Schack (red.), 2006-09, Gyldendal. Hentet 21. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=477204