Jacob Paludan (1896-1975) deltog ikke i livsanskuelsesdebatten; det gjorde kun få af de yngre forfattere, men i sine romaner og essays fremlagde han et livssyn med klart konservative træk – en egenartet konservatisme rigtignok, for den var ikke forankret i værdier som Gud, konge og fædreland, men i slægten. Tidens dårligdomme gøres til genstand for ætsende betragtninger, der formidles gennem forfatterens talerør på personernes niveau eller gennem en gammeldags autoritativ fortæller. Tilbøjeligheden til essaylignende meningstilkendegivelser genfindes i alle hans romaner, og set i bakspejlet er det ikke helt overraskende, at han tidligt afbrød sit romanforfatterskab for at hellige sig den essayistiske genre.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Slægten som pejlemærke - Jacob Paludan.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig