Fotografi af Tom Kristensen fra 1921, nybagt cand.mag. i dansk, engelsk og tysk, nynaturaliseret dansk statsborger og bogdebuteret året forinden med digtsamlingen Fribytterdrømme. Romanen Livets Arabesk udkom samme år, som fotografiet blev taget.

.

Valby ligger lidt højere end København, og derfor kan det lade sig gøre at tale om Valby-Parnasset – efter det græske bjerg, der var musernes og digtningens hjemsted. Det faldt i hvert fald litteraturkritikeren Henning Kehler ind, da Valby viste sig at være arnestedet for en række af de fremmeste digtere i 1910'erne og 1920'erne: Emil Bønnelycke, Tom Kristensen, Fredrik Nygaard, Harald H. Lund og Hulda Lütken – de havde alle været omkring Vigerslev Allé nr. 23, hvor tegneren Jørgen Chr. Jørgensen og hustru holdt salon for de søgende. Det begyndte i 1914 og varede ved indtil 1927. Man drak kaffe, røg pibe, læste op og diskuterede og spiste brød til. Bønnelycke afprøvede her sin debutdigtsamling Ild og Ungdom (1917), og Tom Kristensen læste senere hele manuskriptet til Livets Arabesk op for Jørgensen og modtog kommentarer. Det var et laboratorium for den eksperimenterende litteratur.

Tinden på dette Valby-Parnas tilhørte oprindelig Emil Bønnelycke, men allerede i begyndelsen af 1920'erne måtte han afstå den til sin jævnaldrende ven og gamle klassekammerat fra Kommunens Betalings- og Belønningsskole i Istedgade, Tom Kristensen (1893-1974). Kristensen havde været senere ude end Bønnelycke med sin første udgivelse, en serie digte bragt i det skandinaviske tidsskrift Exlex i 1919, men han vandt hurtigt terræn. Kristensens debutdigtsamling fra 1920, Fribytterdrømme, omsatte indflydelsen fra de kontinentale kunstretninger, særlig ekspressionismen og dadaismen, i hidtil uset energiske billeder, som var tøjlet og bundet sammen i langt strammere former end Bønnelyckes frivers. Skønhedsdyrkelsen var gennemført i denne samling med en radikalitet og en konsekvens, som måtte vække opsigt. Og det gjorde den; den sprang som „en sær og farverig Blomst ud af Tidens rige, svulmende, blodmættede Skød“ skrev Sven Lange i sin inspirerede anmeldelse i Politiken. Med denne blodige fødsel begyndte et forfatterskab, som blev banebrydende inden for den modernistiske prosa, lyrik og litteraturkritiske essayistik i Danmark, og en forfatterkarriere, som i over seks årtier nød stor bevågenhed i offentligheden.

Bestemmende for Tom Kristensens tidlige forfatterskab var verdenskrigen; ingen har som han formuleret betydningen af dette vilkår for hele den forfattergeneration, der i Danmark tilbragte sin ungdom i krigens skygge, uden for begivenhedernes centrum: „La guerra! La guerra! Krig! Krig! Det vildeste Ord fra min Ungdom! Det Ord, som har revet hele mit Sind op, fordi jeg aldrig har oplevet dets Realitet!“, udbrød han i rejsebogen En Kavaler i Spanien fra 1926. I erindringsdigtet „1914-24“ tog han bestik af konsekvenserne: „Krigen blev mit evige Motiv / Usynligt var det største i min Ungdom / Et Genskær og en Genlyd var mit Liv“. Den sindsoprivende oplevelse af at være på afstand af de egentlige begivenheder blandet med en frygtsom længsel efter at nærme sig dem, er således et gennemgående tema i det tidlige forfatterskab. Udsagnene viser, hvilken gennemgribende historisk forståelse Tom Kristensen besad af sit liv og sit forfatterskab. I hans øjne og øren var både liv og værk et „Genskær og en Genlyd“ af den historiske tummel, der i hans ungdom omvæltede Europa.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Sjælen og storbyen - Tom Kristensen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig