• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Poesi og eksistens - Ole Wivel

Oprindelig forfatter LHK

Wivels Forlag hed det foretagende, som ud over Heretica udgav bøger af mange af de nye lyrikere, der brød igennem i den tidlige efterkrigstid. Manden bag det, Ole Wivel, demonstrerede med det samme, at han besad mange talenter: Han var ikke blot forlægger og idémand bag Heretica, men markerede sig sideløbende som en af generationens lovende lyrikere. Med samlingen I fiskens tegn fra 1948 slog han igennem og gjorde sig bemærket især for sin evne til at registrere og artikulere den desillusionerede stemning i tiden – i det „sjælenes frostklima“, som han kaldte det, „hvor kun de eksistentielle problemer har gyldighed“. Wivels digtning stod i tidsåndens tegn og knyttede tæt an til hans heretiske essayistik, hvori tankerne om kulturkrisen kom til udtryk i deres mest programmatiske form. Tiden manglede autenticitet og gav næring til en længsel efter nærvær, som nok var gruppens fælles udgangspunkt, men som hos Wivel gav sig udslag i en forsigtig forventning om tidens fylde. I 1949 angav han i „Poetisk selvangivelse“ som motiv for at digte sin længsel tilbage „efter en aaben tilstand, den „poetiske“, hvori alt er virkelighed og nærvær“. Håbet, som Wivels tidlige lyrik nærer sig ved, er muligheden af, at sådan en tilstand igen kan indtræde, engang når ventetiden er overstået.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lasse Horne Kjældgaard: Poesi og eksistens - Ole Wivel i Dansk litteraturs historie, Mortensen og Schack (red.), 2006-09, Gyldendal. Hentet 18. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=477239