Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Birthe Arnbak og Grethe Risbjerg Thomsen

Oprindelig forfatter LHK

I modsætning til Tove Meyer har både Birthe Arnbak (f. 1923) og Grethe Risbjerg Thomsen (f. 1925), der begge debuterede i 1945, videreført en traditionalistisk linje i deres digtning, som fastholder den strofiske form og knytter sig til det personlige stemningsudtryk. I Arnbaks lyrik er den foretrukne vinkel tilbageblikkets. Motivisk kredser mange af hendes digte om erindringer fra barndommens land på Gammel Estrup Skovridergård mellem Grenaa og Randers, hvor hendes far var skovrider. Hun debuterede med Spejlet i befrielsesåret, som lagde sig i forlængelse af den sensymbolistiske strømning i efterkrigstidens lyrik. En gennemgående udfordring i forfatterskabet er at give de personlige tildragelser et almengyldigt udtryk: „Digte skal være personlige, men de må for alt i verden aldrig blive private. Et digt skal være som en ligning, hvor enhver kan erstatte mine ubekendte med sine egne“, udtalte Arnbak i Politiken den 13. september 2003 i forbindelse med sin 80-års fødselsdag. I Arnbaks bedste digte, som for eksempel „Savnet af steder og stemmer“ fra samlingen Landstrygerdigte (1991), når hun netop dette algebraiske ideal:

 Birthe Arnbak foran sit hjem Kabbel Hovedgaard ved Lemvig. Fotografiet er fra 1972, da hun efter syv års pause udgav digtsamlingen Nye skjulesteder.

Birthe Arnbak foran sit hjem Kabbel Hovedgaard ved Lemvig. Fotografiet er fra 1972, da hun efter syv års pause udgav digtsamlingen Nye skjulesteder.

Savnet af steder og stemmer
er ikke nødvendigvis
frysende ynkelighed.
Savnet af steder og stemmer
er også en vækst i sindet, en svanger forventningssødme
angstblandet, mangefarvet
førend forløsning, nyt liv.

Også i Grethe Risbjerg Thomsens forfatterskab fungerer barndommen som et poetisk vækstlag: „Min barndom er en kilde / jeg altid kan øse af: / den er ikke blevet til minder, / den er en virkelighed“, står der i digtet „Barndom“ fra samlingen Vort eneste liv (1964). Barndommens nærvær af lykke optræder ofte i kontrast til de følelser af ensomhed og fremmedhed, der præger Risbjerg Thomsens digtning. Hun debuterede som 20-årig kort før besættelsens ophør med samlingen Digte, der kredser omkring en ung kvindes længsel efter bekræftelse og tryghed og komplikationer i kærlighedslivet, ofte henvendt til en, der både er elsket og savnet. De aabne Døre fra 1946 rummer også digte, der kommenterer den ydre og samtidige virkelighed, som i „Morgen i August 1945“ om atombombeangrebet på Hiroshima den 6. august 1945. Forfatterskabet nåede et højdepunkt med samlingen Dagen og Natten fra 1948. I digtet „Spørg mig om mit Liv“ opregner hun „Tre eller fire Ting“, som „virkelig“ er „hændt mig“, vilkårlige tildragelser, der i eksistentiel forstand har været afgørende, og som derfor forbliver usagte:

men spørg mig om mit Liv,
saa vil jeg hastigt fortælle de andre Ting,
som intet betyder.

Versene angiver det fortrolighedrum, som findes i Risbjerg Thomsens lyrik, hvori der tales åbent om kærligheden og døden.

Annonce

 Grethe Risbjerg Thomsen fotograferet i 1955. Dette år udsendte hun To hjerter, en lyrisk dialog sammen med digteren Poul Sørensen. Drømmen om kærlighed og forløsning gennem manden går igen i forfatterskabet, som i digtet „Den blinde“ fra ovennævnte samling: „Selv er jeg lukket og mørk, / men du trængte ind til min kærne, / du blev min luge mod lyset / og øjne for min blinde sjæl.“

Grethe Risbjerg Thomsen fotograferet i 1955. Dette år udsendte hun To hjerter, en lyrisk dialog sammen med digteren Poul Sørensen. Drømmen om kærlighed og forløsning gennem manden går igen i forfatterskabet, som i digtet „Den blinde“ fra ovennævnte samling: „Selv er jeg lukket og mørk, / men du trængte ind til min kærne, / du blev min luge mod lyset / og øjne for min blinde sjæl.“

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lasse Horne Kjældgaard: Birthe Arnbak og Grethe Risbjerg Thomsen i Dansk litteraturs historie, Mortensen og Schack (red.), 2006-09, Gyldendal. Hentet 13. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=477115