Med 1930'erlyrikkens genorientering mod det subjektive – mod kropslige erfaringer, dybderne i det indre og mod sjælelivets voldsomhed – åbnede genren sig for erfaringsområder, som også kvinder af historiske grunde kunne skrive om med vægt og legitimitet. Således hørte også kvinder med blandt de fremmeste bidragydere inden for den lyriske genre i tidsrummet, hvilket litteraturhistorisk set er et nybrud. Hulda Lütken, Bodil Bech og Tove Meyer, der alle havde den finlandssvenske lyriker Edith Södergran som et lysende forbillede, var i denne sammenhæng de mest markante lyriske stemmer. De strejfede det surrealistiske miljø omkring linien i midten af 1930'erne, og de to første udgav digte heri, men i æstetisk henseende forblev de i dets udkant.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Orientering mod det subjektive.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig