Myter og masker - Karen Blixen/Isak Dinesen

Myter og masker - Karen Blixen/Isak Dinesen, 19. august 1931 anløb S/S Mantola Marseille fra Mombasa i Kenya. Om bord på passagerskibet var en danskfødt kvinde i midten af fyrrerne, der efter et kort ophold ved et schweizisk sanatorium, Clinique Valmont, fortsatte rejsen op igennem Europa og nåede sit rejsemål på den sidste dag i måneden, hvor hun ankom til sit nordsjællandske barndomshjem nær havnen i Rungsted. Det var da over 17 år siden, hun havde forladt det som nyforlovet for at etablere sig som kaffefarmer i Kenya. Nu vendte hun hjem til sin mor som fraskilt, falleret og med et helbred, der var alvorligt svækket efter mange års kviksølvbehandling imod syfilis. Manden, som hun gennem 13 år havde elsket, englænderen Denys Finch Hatton, var godt tre måneder forinden styrtet ned med sin flyvemaskine og dræbt på stedet.

Han lå begravet i Ngong-bjergene, nær ved den kaffeplantage, som hun havde drevet i Afrika. Den var nu under afvikling og ville ud på efteråret blive solgt ved en tvangsauktion. Den verdensøkonomiske krisesituation, som havde sænket kaffepriserne og derved medvirket til farmens fallit, herskede endnu og umuliggjorde nye initiativer. Der var ikke meget mere tilbage at miste for denne kvinde, som i et tilbageblik sammenlignede erfaringen med døden: „De, der har oplevet noget saadant, kan paa en Maade sige, at de har været igennem selve Døden: en Episode, der er udenfor vor Fantasis Rækkevidde, men indenfor vor Erfarings Rækkevidde“, skrev hun i Den afrikanske Farm i 1937.

Denne udsigtsløse situation var, i al korthed, baggrunden for tilblivelsen af den mest opsigtsvækkende debut i dansk litteratur i 1900-tallets første halvdel. Der fulgte for den hjemvendte en slags opstandelse efter døden. Med sig i bagagen havde hun en litterær startkapital, en række optegnelser og et ufuldstændigt manuskript til en novellesamling på engelsk, der knap tre år senere udkom i New York under titlen Seven Gothic Tales. Med disse syv fortællinger vandt hun international anerkendelse nærmest fra den ene dag til den anden. Hun var døbt Karen Christentze Dinesen, men slog igennem i den anglo-amerikanske verden under pseudonymet Isak Dinesen og – lidt senere – i Danmark og Frankrig under navnet Karen Blixen, der var afledt af hendes vielsesattest. Hun havde tidligere publiceret under pseudonymet Osceola, og ved udgivelsen af Gengældelsens Veje (1944) gjorde hun det under endnu et mandligt navn, nemlig Pierre Andrézel. I Tyskland kender man hende under navnet Tania Blixen.

Hendes værk har som intet andet dansk forfatterskab i 1900-tallet tiltrukket sig – fortsat – international opmærksomhed. Hun føjede mindst tre titler til periodens engelsksprogede litterære mesterværker: Seven Gothic Tales (1934), Out of Africa (1937) og Winter's Tales (1942), og ingen af dem vel at mærke oversat; de er skrevet direkte på fremmedsproget engelsk. En sådan præstation har kun få forfattere i århundredet formået, og til den hører Blixen sammen med blandt andre den polskfødte Joseph Conrad og den russiskfødte Vladimir Nabokov. Af den amerikanske forfatter Katherine Woods blev hun i New York Review of Books i 1938 betegnet som intet mindre end en „Danish master of English prose“.

Set i dansk sammenhæng videreudviklede Karen Blixen den brillante tradition for litterært maskespil, som Ludvig Holberg og især Søren Kierkegaard grundlagde med deres raffinerede brug af pseudonymer. Hun skrev alle sine hovedværker to gange, på engelsk og dansk, og i en vis forstand fordeler hendes tekster sig således i to originale forfatterskaber, der fortsat publiceres under to forskellige navne: Isak Dinesen og Karen Blixen. Pseudonymiteten præsenterer os for forfatterskabets tematiske tyngdepunkt: Den tvinger os til at overveje spørgsmålet om, hvori og hvordan et menneskes – eller et forfatterskabs – identitet består. I modtagelsen af forfatterskabet har reaktionen som oftest været en anden, nemlig den forventelige. Blixens brug af masker har affødt et stærkt ønske om at demaskere hende, en attrå efter at se det skjulte ansigt. Hendes gennemførte iscenesættelse af sig selv og sit forfatterskab – bestræbelsen på at skabe „Mythos“, som hun selv kaldte det – har skabt et behov for at 'komme bag om myten' og få et glimt af mennesket bag den.