Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Improvisationer og fluer

Oprindelig forfatter SSchou

For fortællingen er alt andet end målrettet. Det er selve de besynderlige slyngninger undervejs, der bliver til hovedsagen for fortælleren og hans tilhørere. Ved at gøre de kommunikationsmæssige forstyrrelser, selvafbrydelserne, de associative spring og logiske kortslutninger til selve livsnerven i fortællingen viser Storm P. sig som en forfatter, der nok kan improvisere, men også er formbevidst. Og allerede i første bind af en lang række prosabøger, Tretten Øre – alt iberegnet (1915), beherskede han en ledemotivisk teknik i titelhistorien, der er lagt i munden på en fortvivlet lille mand, som overvejer at drukne sig i Gasværkshavnen, fordi han skylder 13 øre på Sofussens beværtning: „I min Alder“, jamrer han med jævne mellemrum – ikke altid lige velmotiveret, men i en Storm P.-monolog kan alt ske, bortset fra det, man mest venter. I dette tilfælde er overraskelsen en lykkelig slutning. Den lille mand finder en femøre, der har forputtet sig, og kan begynde at afdrage sin gæld.

Monologerne er stand up-komik i skriftlig form, baseret på erfaringer med, hvad der virker og ikke virker, når kunstneren står ansigt til ansigt med sit publikum. Storm P. var søn af en slagtermester, der havde forretning mellem slagterboderne ved Nikolaj Kirke. Han kom selv i lære som slagter, men havde meget mere lyst til at tegne og fik privatundervisning i maleri. Allerede tidligt gjorde han sig alsidige erfaringer med billedkunst, teater og film. Han spillede fra 1903 småroller på Casino i København, turnerede med sommerrevyer, dannede komikerparret „Storm og Stille“ med Christian Arhoff både på scene og lærred og medvirkede i en række af de allertidligste danske film, bl.a. som Danmarks første cowboy. Det var på cabareten Edderkoppen, hvor han optrådte 1914-18, at han sprang ud som stand up-komiker (dengang hed genren „knockabouts“) med „13 Øre“-monologen, som forblev en af hans kendteste. Men han kunne også give sig i kast med digterparodier og vildt gestikulerende deklamere et digt på et hjemmegjort, uforståeligt fransk. Her foregreb han Stig Lommer-revyernes crazy-komik med fire årtier.

 Ping, en B&O-radio, en merskumspibe og Storm P.

Ping, en B&O-radio, en merskumspibe og Storm P.

Storm P. krydsede frit skellet mellem højkultur og folkelige løjer og var i den henseende som i mange andre en foregangsmand. Han var aparte i dansk sammenhæng, men blev kun undtagelsesvis kanøflet, og han modtog stor anerkendelse for sin medvirken som Grumio i Shakespeares Trold kan tæmmes, som blev opført ved en friluftsforestilling på Kronborg i 1926. Men han var på bølgelængde med den samtidige europæiske kunstavantgarde. Der var træk af dadaisme og ekspressionisme i hans skæve blik på tilværelsen, respektløse omgang med alle traditioner og den pludseligt fremvældende galskab.

Annonce

Dette slægtskab var han selv bevidst om. Han fulgte med i de nye kunstretninger og bidrog i 1913 med to træsnit til det tyske ekspressionistiske tidsskrift Der Sturm. I Danmark trådte avantgardisten Storm P. frem, da han sammen med komponisten Knudåge Riisager skabte balletten Benzin, som blev opført på Det Kongelige Teater i 1930. Inspirationen havde de hentet i balletten Parade, som var blevet opført i Paris 1917 af Diaghilevs balletkompagni til musik af Erik Satie og scenografi af Picasso. Benzin handler om sammenstødet mellem nyt og gammelt. En motorcyklist løber tør for benzin i en landlig egn og indvikles i et trekantsdrama, der også omfatter en skikkelig bondeknøs og hans kæreste. Det var ballet så fjern fra den romantiske Bournonville-tradition som vel tænkeligt. Riisagers franskinspirerede musik kradsede i ørerne. Storm P. stod for den groteske scenografi og optrådte som benzintankpasser, iført gammeldags soldateruniform og Stauning-skæg.

„En velgørende Hyssen ekspederede dette formastelige Produkt – forhaabentlig – ud af vort gamle Nationalteater“, skrev Morgenbladets anmelder, og håbet gik i opfyldelse. Balletten blev hurtigt taget af plakaten, men der var så mange andre af multikunstneren Storm P.s flerstrengede aktiviteter, der sikrede hans popularitet livet igennem. Det gælder tegneserierne „De tre smaa Mænd og Nummermanden“ (fra 1913) og „Peter Vimmelskaft og Ping“ (fra 1922; senere blot „Peter og Ping“). Det gælder hans ca. 20 tegnefilm, som vidner om hans enorme arbejdsevne – han tegnede selv hver eneste af de mange tusinde tegninger til disse film, der for de flestes vedkommende blev skabt til reklameformål. Og det gælder den stadige strøm af „Fluer“, dvs. avistegninger af sære og snurrige eksistenser, som han selv forsynede med tekst, der i værste fald kun består af en vandet vits, men i bedste udmønter et skævt blik på tilværelsen i en prægnant aforisme.

„Fluerne“ – i alt hen ved 3000 – tegnede og skrev han til Berlingske Aftenavis fra 1939 indtil sin død, og de er ofte blevet genudgivet, bl.a. i Udvalgte Fluer 1-3 (1998-2003). Figurgalleriet er vidtspændende, om end kvinderne kun er sparsomt repræsenteret – måske fordi Storm P. ikke mente, at hans uglamourøse streg ydede dem retfærdighed. Socialt rækker personerne fra agtværdige bedsteborgere, stuelærde bogorme, geniale opfindere og bureaukratiske embedsmænd til tilværelsens mere fortabte eksistenser. Storm P.s lille, sagtmodige mand, som er i slægt med 1930'ernes flipproletar, kan finde på at udbryde: „Der findes tolv Mennesker, som forstaar Einstein – men ikke et eneste, som forstaar mig.“ Skal det mon forstås som selvros eller selvynk? „Fluerne“ er for nogles vedkommende rene døgnfluer, endda temmelig lavtflyvende, men de bedste krænger vrangen ud på vedtagne livsanskuelser, fx når Storm P. bearbejder gamle mundheld, så de fremstår med ny og uortodoks betydning. Ærlighed varer længst, hedder det som bekendt. Hvorfor egentlig det? overvejer han, og giver svaret: Fordi ærlighed næsten aldrig bliver opdaget!

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Schou: Improvisationer og fluer i Dansk litteraturs historie, Mortensen og Schack (red.), 2006-09, Gyldendal. Hentet 9. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=477131