Bestsellere og sabotørromaner

For efterkrigstidens toneangivende miljø omkring Heretica stod lyrikken som den centrale ordkunst. Digtet, hvor jeget taler i eget navn, formidlede en åben, søgende erkendelse af eksistensvilkårene. „Sky den Klarhed, som er flad Rationalisme og Forstandstørhed. Det er den, Flertallet kræver af dig for at faa bekræftet, at Livet er overkommeligt“, skrev Paul la Cour i Fragmenter af en Dagbog. Læs videre...

Prosaens problemer

Hvorfor var fiktionsprosaen blevet problematisk? Var den det overhovedet? De spørgsmål blev diskuteret med forskelligt resultat af tre prosaister i kredsen omkring Heretica. De tre var Martin A. Hansen, Erik Aalbæk Jensen og Tage-Skou-Hansen: en ældre, en yngre og en kommende romanforfatter. Læs videre...

Flugten og valget – Erik Aalbæk Jensen

Mennesket er hverken determineret af arv og miljø eller underlagt et guddommeligt forsyn, men et vælgende og handlende væsen. Vi er dømt til at være frie, som Sartre udtrykte det. Det er et vigtigt tema i Erik Aalbæk Jensens romaner. Læs videre...

De nøgne træer – Tage Skou-Hansen

Hvor Erik Aalbæk Jensen nærmede sig besættelsestiden indirekte og fra overraskende vinkler, lagde Tage Skou-Hansens De nøgne træer (1957) sig på flere måder i forlængelse af sabotørromanerne. Romanen handler om en ung mand, jegfortælleren Holger, om de valg, han må træffe, og de aktioner, han og hans gruppe medvirker i. Læs videre...

Outsideren og massen – Hans Lyngby Jepsen og Poul Ørum

De episke, realistiske former havde ikke udspillet deres rolle. De kunne formulere oplevelser af krise og tab ud fra andre positioner end lyrikken. Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) og Poul Ørum var begge realister – og jyder – som Aalbæk Jensen og Skou-Hansen, og hos begge er et hovedtema outsideren i et snævert og fordomsfuldt miljø. Læs videre...

Samtidsmyter – Leif E. Christensen

Ørum var og forblev primært en realistisk forfatter, men også for ham var der sider af menneskelivet, som kun kunne gøres tilgængelige gennem myten. Det store publikums umættelige begær efter at få at vide, hvad der var foregået under krigen, blev opfyldt af realistiske forfattere. Men der blev også skrevet prosa, som sindbilledligt og i et abstrakt formsprog tolker krigens gru, angsten og meningstabet. Læs videre...

Eksperimenter og satirer

Der var ingen alment forpligtende mønstre for fiktionsprosaen i efterkrigstiden. Det viste skiftet mellem realistisk konkretion og myte hos Poul Ørum, og mellem det mytiske og det surreelle hos Leif E. Christensen. Læs videre...

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Konkretion og myte i prosaen.

  • Forrige afsnit er
  • Næste afsnit er

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig