Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Naturbesynger og samfundsskildrer

Oprindelig forfatter JI

Heinesen debuterede med digtsamlingen Arktiske Elegier (1921), hvor en ekstrem individualisme udfoldes på baggrund af Færøernes vældige natur. I de efterfølgende samlinger, Høbjergning ved Havet (1924), Sange mod Vaardybet (1927) og Stjernerne vaagner (1930) indtager mennesket en mere fremtrædende plads. Mens den første samling er i slægt med 1890'ernes symbolisme, giver den sidste udtryk for en kosmisk naturfølelse i erkendelsen af tilværelsens vilkår.

Det handlede også om penge. Det var Nis Petersens succes med Sandalmagernes Gade, der fik Heinesen til at skrive en kæmperoman på næsten 500 sider. Men Blæsende Gry (1934) blev ingen publikumssucces, og forlaget fik malerier af forfatteren, der også udfoldede sig som billedkunstner, til at dulme underskuddet med. Romanen er en realistisk skildring af det færøske samfunds overgang fra landbrug til fiskeri og handel. Den rummer et rigt folkloristisk stof fra det gamle bondesamfund og dets sammenstød med alt fra religiøse sekter til rejsegrammofoner. Skildringen af den galskab, som disse konfrontationer medfører, peger fremad i forfatterskabet.

 William Heinesen har al grund til at storsmile i 1957, hvor hans første novellesamling Det fortryllede Lys udkom. Få år forinden havde han med sine tre romaner Den sorte Gryde (1949), De fortabte Spillemænd (1950) og Moder Syvstjerne (1952) for alvor placeret sig på den danske litterære scene.

William Heinesen har al grund til at storsmile i 1957, hvor hans første novellesamling Det fortryllede Lys udkom. Få år forinden havde han med sine tre romaner Den sorte Gryde (1949), De fortabte Spillemænd (1950) og Moder Syvstjerne (1952) for alvor placeret sig på den danske litterære scene.

Da forlaget – der nu blot hed Munksgaard – omkring 25 år senere foreslog en genudgivelse, omarbejdede Heinesen romanen. I 1961 udsendtes den reviderede udgave af Blæsende Gry, hvor meget af det vildtvoksende er poleret væk, religionen nedtonet og det samfundsmæssige tilsvarende fremhævet. Andenudgaven er kortet ned til det halve, men nogle af Heinesens allerbedste naturskildringer er nyskrevne og danner indledninger til de større afsnit. Alligevel er Blæsende Gry ikke på højde med det senere forfatterskab, skønt dets centrale temaer – liv, død, fødsel, bryllup, godhedens realitet m.m. – alle er til stede.

Annonce

Digtsamlingen Den dunkle Sol (1936) betegner et brud med de tidligere samlinger, både stilistisk og tematisk. Formen er fri, og indholdet et opgør med tidens åndsformørkelse og afsind. Hans viden om krigens komme kan aflæses i digtene.

Kollektivromanen Noatun (1938) er i udformning tæt på Hans Kirks Fiskerne – en vedgået forudsætning. Det er forfatterskabets mest nøgterne roman, en solid beretning om et lille nybyggersamfunds kamp for at skabe sig en tilværelse, om udholdenhed, solidaritet og tolerance. Bogen rummer både fusentaster og forbrydere, forvildet seksualitet, sekterisme og moralisme og farverige bipersoner, men hovedparten af personerne er karakterfaste hverdagsmennesker.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jógvan Isaksen: Naturbesynger og samfundsskildrer i Dansk litteraturs historie, Mortensen og Schack (red.), 2006-09, Gyldendal. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=477126