Bag det meste af færøsk kulturliv i 1900-tallet mærker man den gevaldige inspiration fra William Heinesen (1900-91).

Heinesen blev født i Torshavn som søn af rederen og købmanden Zacharias Heinesen, færøsk bondesøn og sømand i sin ungdom. Hans mor Caroline var af dansk slægt med kulturelle rødder i den københavnske guldalder. Williams opvækst fandt sted i det færøske samfunds voldsomste brydningstid, hvor det middelalderlige bondesamfund udviklede sig til en dynamisk fiskerination på kort tid. Hertil kom spændingen mellem færøsk og dansk, personificeret i William Heinesens eget hjem. Moren og hendes søskende var alle dansktalende og veluddannede på det musikalske område, mens den færøske far, der også talte dansk i hjemmet, var den fødte forretningsmand, uden videre sans for de kunstneriske aspekter af tilværelsen. Hjemmet var således dansksproget, ligeledes det meste af skolegangen, og dansk blev derfor det naturlige sprog for Heinesen at udtrykke sig i på skrift.

Efter farens ønske begyndte William Heinesen på Købmandsskolen i København i 1916, men forsøget blev hurtigt opgivet, og han blev i stedet journalistelev ved Ringsted Folketidende. Det var ikke, fordi han tragtede efter en fremtid som avisskribent, men snarere fordi der ikke var langt fra bladet til Sorø Akademi og dermed til Jørgen-Frantz Jacobsen. Den jævnaldrende slægtning var fra barndommen Heinesens nærmeste ven og fortrolige. Det var i denne periode, de begyndte at brevveksle, og det fortsatte de med indtil Jacobsens død i 1938.

Opholdet i Ringsted blev ikke af længere varighed. Heinesen rejste hjem til Torshavn, hvor faren opgivende satte sønnen i købmandslære i sin egen virksomhed. De følgende mange år indgik Heinesen som en noget modvillig, men dog integreret del af familiens vidtforgrenede handelshus.

Gennem de næste 10-12 år arbejdede han i familievirksomheden i Torshavn, men var tit i København, hvor han havde fået gode kontakter i det intellektuelle miljø. Hertil kom en del rejser rundt i Europa, ofte sammen med faren og Jørgen-Frantz Jacobsen.

I 1932 giftede han sig og opførte eget hus på et højdedrag nord for Torshavn. Vandreårene var slut. Fra nu af var han bofast på øerne i Nordatlanten og rejste oftest kun ud en gang om året, og slet ikke under hele Anden Verdenskrig.

Den person i det københavnske miljø, der fik størst betydning for Heinesens udvikling, var hans nære ven Otto Gelsted. Heinesen udtalte ligefrem: „Han var mit universitet“. Gelsted var også konsulent ved forlaget Levin & Munksgaard, som de følgende knap tyve år blev Heinesens forlag.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Hymner, humor og harmsang – William Heinesen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig