Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den lunefulde Eros - Jørgen-Frantz Jacobsen

Oprindelig forfatter JI

En af de største salgssucceser i dansk litteratur er Jørgen-Frantz Jacobsens roman Barbara (1939). Tilblivelsen skyldtes et samspil af ulykkelig kærlighed og uhelbredelig sygdom. Oprindelig havde Jacobsen ingen planer om at blive romanforfatter. Han ville være historiker og politiker og deltog aktivt i den færøske selvstændighedsbevægelse. Ifølge hans venner var han for meget af et intelligensmenneske til at skabe „fri digtning“ og var i øvrigt slet ikke litterært interesseret. Men i 1922 blev han for første gang syg af tuberkulose, og i resten af hans korte liv stækkede sygdommen hans store virketrang.

Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-38) blev født i Torshavn i en danskfærøsk familie, en baggrund, som senere fik ham til at karakterisere sig selv som „national hermafrodit“. Under hyppige besøg hos sin mors slægtninge blev han tidligt fortrolig med livet i færøske bygder, og herfra hentede han meget af stoffet til Barbara. Efter studentereksamen fra Sorø Akademi læste han historie og fransk ved Københavns Universitet og blev i 1932 cand.mag. Fra 1925 til 1937 skrev han en række kronikker til Politiken, de fleste med færøske temaer. Han udgav bogen Danmark og Færøerne i 1927 og blev efterhånden fast medarbejder ved Politiken, men hele tiden greb sygdommen ind, og han fik ikke udrettet alt det, han gerne ville. I 1934, mens han lå på Vejlefjord Sanatorium, gav han sig i kast med romanen Barbara.

Tilskyndelsen var hans forelskelse i Estrid Holm, senere gift Bannister Good. Hun besøgte Færøerne i 1921, men blev kort efter gift med en engelsk forretningsmand. I 1928 var Estrid fraskilt og tilbage i Danmark, og Jacobsen forsøgte sig. Desværre for ham stod hendes lyst til stærke og helst også velbeslåede mænd, men hun ville da gerne være hans ven. I flere år forsøgte Jacobsen at komme helt tæt på Estrid, men det var forgæves, og i 1934 resignerede han. Han skrev til William Heinesen, at han havde indset, at der ikke var noget at stille op, men at den kommende romans kerne var hentet i hans forhold til hende: „En god Transaktion har hun været, der har givet megen poetisk Omsætning.“

Annonce

Barbara udspiller sig på Færøerne i midten af 1700-tallet og anvender et kendt folkesagn, Beinta og Peder Arrheboe, som ramme. Romanen handler om den dobbelte præsteenke, som indfanger en tredje præst, der ellers er sendt til Færøerne for at reformere sin stand. Barbara svigter snart præsten til fordel for en ung økonomistuderende, men nu er det hendes tur til at blive svigtet. Idémæssige modsætninger væves ind i romanens personkonstellation; pietisme sættes op mod oplysningstid, og under det hele høres barokkens salmedigter Thomas Kingo; bogens arbejdstitel 'Far Verden – Far vel' refererer til Kingos salme „Keed af Verden, og kier ad Himmelen“. Konklusionen er ironisk, mere besk end munter: uanset hvilke motiver vi besmykker os med, så er vi inderst inde altid drevet af forfængelighed.

Barbara er den frigjorte eros, som ikke kender til splittelsen mellem sjæl og legeme, men udfoldelsen af det erotiske livsprincip er ikke nok i længden, og en oplevelse af tomhed bemægtiger sig hende. Først da Barbara møder den økonomistuderende, fyldes hun af en længsel efter mere. Også han har et direkte, sanseligt forhold til det erotiske, uden at det dog betyder alt for ham. Nu konfronteres hun med flygtighedens barske vilkår og udsættes så at sige for sin egen medicin.

Romanen er gennemsyret af erotik, men trods sin kropslighed er Barbara mere symbol end individ. Hun repræsenterer det lunefulde liv, hvor gavmildhed veksler med skuffelser, og håb slår om i desperation. Uberegnelighed er livets inderste væsen.

Da Jacobsen døde i marts 1938, var Barbara ikke helt færdig. William Heinesen renskrev manuskriptet og udfyldte et par mindre lakuner, men i modsætning til, hvad man ofte har hævdet, ændrede han ikke slutningen. Barbara udkom i september 1939 og fik en ovenud positiv modtagelse hos både anmeldere og publikum. Den blev oversat til adskillige sprog og er udgivet og genudgivet i store oplag jorden over. I 1997 skabte Nils Malmros' filmatisering ny interesse om romanen.

Jørgen-Frantz Jacobsen skrev desuden i 1936 Færøerne. Natur og Folk, i 1943 udkom samlingen Nordiske Kronikker, og i 1958 udgav William Heinesen et udvalg af deres meget omfattende brevveksling, Det dyrebare liv.

 Selv om Jørgen-Frantz Jacobsen i store dele af sit korte liv var plaget af alvorlig sygdom, tabte han aldrig humøret. Han hævdede, at han intet talent havde for den absolutte tristesse, men så livet som en lykkelig gave, uanset hvilke ydre former det antog.

Selv om Jørgen-Frantz Jacobsen i store dele af sit korte liv var plaget af alvorlig sygdom, tabte han aldrig humøret. Han hævdede, at han intet talent havde for den absolutte tristesse, men så livet som en lykkelig gave, uanset hvilke ydre former det antog.

 Forsiden til førsteudgaven af Barbara, 1939.

Forsiden til førsteudgaven af Barbara, 1939.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jógvan Isaksen: Den lunefulde Eros - Jørgen-Frantz Jacobsen i Dansk litteraturs historie, Mortensen og Schack (red.), 2006-09, Gyldendal. Hentet 23. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=477123