Mange af de strømninger, der prægede åndslivet omkring 1900, mødes og brydes i en så særegen blanding i Harald Kiddes (1878-1918) forfatterskab, at det siden er blevet opfattet på vidt forskellige måder. Han er blevet anskuet som en individualistisk symbolist og dekadent, men selv kaldte han sig tendensdigter og hjemstavnsforfatter. Man har tolket ham som en dybt konservativ skribent, der med vemod mindes en svunden højborgerlig kultur, men andre har hæftet sig ved det samfundskritiske og revolutionære islæt i hans bøger. I emnevalget kan Kiddes romaner forekomme tilbageskuende, og alligevel udviklede han en radikalt eksperimenterende, ekspressionistisk stil, der på mange måder ikke blot foregreb, men overskred den senere modernisme.

Forfatterskabets mange aspekter betyder imidlertid ikke, at også mange læsere har kunnet samles om det. Tværtimod står han isoleret – sær og utilnærmelig. „Allerhelst ville han kun lade Bøgerne trykke for de enkelte, der forstod at læse og brød sig om, hvad han sagde,“ meddeler hans barndomsven og biograf Niels Jeppesen. Ønsket gik i opfyldelse, for så vidt som Kiddes største romansucces Helten (1912) kun solgte i 190 eksemplarer i udgivelsesåret. I samtiden var hans bøger berygtede for deres tyngde og uforståelighed. „For at læse Harald Kidde / skal man have tid – og gidde“, stod der i Blæksprutten.

Som søn af en vejinspektør for Vejle Amt var Kidde født ind i det borgerlige embedsmandsmiljø, hvori hans romaner ofte udspiller sig. Der var tredive års aldersforskel mellem forældrene, så han mistede allerede i den tidlige ungdom sin far, ligesom tabet af flere børn prægede stemningen i hjemmet. Efter ægtemandens død flyttede moderen til København med sine to sønner – Harald og lillebroderen, den senere konservative politiker Aage Kidde.

Halvhjertet påbegyndte Kidde et teologisk studium på universitetet, men opgav, da han fandt, at der ikke blev taget på sagen med den fornødne alvor. Siden meldte han sig ud af folkekirken. Efter Kiddes mening tjente den teologiske fortolkning kun til at udvande Jesu ord, som i stedet enfoldigt burde opfattes bogstaveligt i deres fulde tyngde. Han søgte derefter ansættelse som huslærer hos præsten på Læsø. Han håbede, at han på denne ensomme ø kunne forberede sig til den digtergerning, han allerede havde drømt om som barn. Også dette forsøg på at erobre sig en beskeden plads i den ydre verden kuldsejlede imidlertid. Årsagen var, at han havde fået offentliggjort en fortælling, „Pigens Vadested“, hvori en ung kvinde, der redder sin familie fra sultedøden ved at sælge sig som prostitueret, bliver skildret som en ophøjet martyr. Til den dybt moralske Kiddes bestyrtelse blev han derefter udskreget i pressen som en pornografisk og slibrig forfatter.

Herefter besluttede Kidde sig for at leve som fri skribent.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Litterære eksperimenter - Harald Kidde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig