• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kvindernes hellige sag - Gyrithe Lemche

Oprindelig forfatter ABR

Gyrithe Lemche (1866-1945) synes at have levet mindst tre liv: I det ene er hun en af den danske kvindesags mest talentfulde ledere, hun er kvindebevægelsens første historieskriver med værket Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar (1912), og hun var stærkt og kontroversielt aktiv i tiden omkring indførelsen af kvindernes valgret (1915). I det andet liv er hun forfatter, hvis store værk Edwardsgave I-V (1900-1912) er blevet genoptrykt i 1980'erne og stadig læses. I det tredje er hun hustru og mor til 10 børn, der blev født i årene 1894-1907, dvs. i en periode, hvor hun samtidig udgav næsten lige så mange romaner.

I 1906 går hun til sit første møde i Dansk Kvindesamfund, hvor hun engagerer sig stadig stærkere. Hendes private løsning på foreningen af de mange liv var at overlade børnene til mand og hushjælp i arbejdsugen, en model, mandlige forfattere og politikere har brugt både før og efter hende. Men det er samtidig en løsning, der skarpt kontrasterer den omdiskuterede slutning på trilogien Tempeltjenere (1926-28). Her maler hun et mor-barn-scenarium langt fra civilisation og kvindesag, hvor kvindens opgave er at føde og lide, mens manden tjener til brødet i sit ansigts sved. Gyrithe Lemche lever og skriver sin egen version af 1900-tallets kvindemodsigelser, og hendes eftermæle har samme dobbeltkarakter. Hun blev redaktør af Dansk Kvindesamfunds tidsskrift Kvinden og Samfundet, medlem af forretningsudvalget og landsformand (1921), men hendes ærinde var et andet end blot valgret og ligeret. Hun var skeptisk over for det politiske system og insisterede på behovet for en kvindelinje, der fastholdt hendes mål, for det første „at vække det kvindelige til Bevidsthed om sig selv og sit eget Værd, for det andet, at det faar Lov til at finde sin Vej i Frihed uden Forpligtelser overfor det fra Fortiden overleverede“.

 Gyrithe Lemche havde i 1911 født 10 børn; på billedet er alle børnene til stede som billeder i glas og ramme, mens den flittige skribent kan koncentrere sig om sit arbejde. Ægtemand og tjenestefolk tog sig af børnene i perioder, da Gyrithe Lemche skrev og arbejdede. Efter afskeden fra Dansk Kvindesamfund hyldede hun mor-barn-forholdet som kvindens sande ideal.

Gyrithe Lemche havde i 1911 født 10 børn; på billedet er alle børnene til stede som billeder i glas og ramme, mens den flittige skribent kan koncentrere sig om sit arbejde. Ægtemand og tjenestefolk tog sig af børnene i perioder, da Gyrithe Lemche skrev og arbejdede. Efter afskeden fra Dansk Kvindesamfund hyldede hun mor-barn-forholdet som kvindens sande ideal.

Det var en kvindepolitisk linje, der blev marginaliseret frem til 1970'erne, hvor Rødstrømperne organiserede sig som selvstændig politisk bevægelse. Gyrithe Lemche blev nok husket, men som stærkt kontroversiel, også i kraft af sin fortælling af kvindesamfundets historie som nøgleroman i tredje bind af Tempeltjenere. Historiens afstand har bragt hende frem på en fremtrædende plads i kvindebevægelsernes historie, og hendes bog om de første 40 år viser, at hun både har sans for detaljen i kvindesagens møjsommelige arbejde og for en både ironisk og visionær diskussion af perspektivet. I litterær sammenhæng blev hun værdsat og kom uden sværdslag på Finansloven i 1921.

Annonce

Gyrithe Lemches historiske tilgang til kvindespørgsmålet følger med over i forfatterskabet. Hun debuterer i 1898 med Soedtmanns Jomfruer, beretninger fra et alderdomshjem. Og i 1899 kommer Folkets Synder, der er et voldsomt angreb på tidens, lægernes og opdragelsens fortielse af konsekvenserne af den herskende dobbeltmoral, der gør mændene syfilitiske og dernæst ødelægger hustruer og børn. Romanen lægger sig i forlængelse af 1880'ernes sædelighedsfejde og naturalismens tradition for demaskering, men den rummer også en stor del af den ideologi, der kommer til at karakterisere Gyrithe Lemches litterære og kvindepolitiske virke. Bruddene på tavsheden kommer i romanen dels fra en mandlig læge, der selv er dødsmærket af tuberkulose, dels fra en kvindelig læge, der får selskab af en anden af romanens heltinder, der giver afkald på et kærlighedsliv, efter at hendes barn er død af syfilis og hun selv muligvis smittet. Deres projekt er oplysning, deres personlige baggrund afkaldet, men deres politiske mål er ægteskabet, hvor kvinders ønske om sunde børn kan indfris. Romanen slutter ikke kun i død og afkald, men i den syge læges anklageskrift mod en kollega, et manifest, hvormed bogen på én gang placerer sig inden for det moderne gennembruds problemlitteratur og ved sit oplysningsprojekt peger frem mod det kvindepolitiske virke, men også mod den høje prioritering af familien og mor-barn-forholdet, der følger hele forfatterskabet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Birgitte Richard: Kvindernes hellige sag - Gyrithe Lemche i Dansk litteraturs historie, Mortensen og Schack (red.), 2006-09, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=476966