• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Det frivillige hellige moderskab

Oprindelig forfatter ABR

Heller ikke den historie kan fortælles uden om modsigelserne i Thit Jensens tænkning over moderskab og kvindesag. Den biografiske baggrund er vreden over moderens lidelser og kvindernes ydmygelser, som hun mødte dem i barndommen i Himmerland: „De Tilfælde af Kvindefornedrelse jeg saa i mine Opvækstaar gjorde, at jeg satte mig paa „de Svages“ Side. Og de svage var Kvinden som Kvinde“, siger Thit Jensen i erindringerne fra 1950, hvor hun stærkt arbejder på at fremstille sit liv som sammenhængende. Biografien fortæller om et konfliktfyldt forhold til moderen, der også satte sig på sin ældste datters arbejdskraft og kaldte hende hjem til familien med de mange børn. Det politiske arbejde begyndte i 1923, hvor Thit Jensen taler med en dansk ingeniør om et udskylningsapparat til kvinder, som forblev ukendt på grund af forbud mod oplysning om prævention. Samme år mødte hun i Haag Alette Jacobs, der allerede i 1880'erne havde åbnet klinikker, der gav gratis pessarer til fattige kvinder, og i 1924 stiftedes Foreningen for Seksuel Oplysning, med deltagelse af bl.a. lægen J.H. Leunbach; endnu en inspirationskilde var den amerikanske Margaret Sanger og hendes Birth Control Center. Allerede 1924 havde Thit Jensen oversat hendes bog om Frivilligt Moderskab, og i 1925 mødte hun hende på en rejse i Amerika. Titlen overtog Thit Jensen til sit eget foredrag om 'Frivilligt Moderskab eller kultiveret Forældrefølelse' (1924), som hun rejste med de næste år. Samarbejdet med Leunbach stoppede i 1928, da han ville udvide sagen til også at omfatte ret til svangerskabsafbrydelse og de homoseksuelles rettigheder.

Thit Jensen kæmper for præventionen for kvindernes skyld – og for moderskabet, for racehygiejnen og imod overbefolkningen. „Je ve Fan … lyne mig ha Lov te aa bedæk min Kone lisaa tit som je sel vil“, råber en mand efter hende. Pessaret giver kvinden kontrol over sin fødsler og forskubber den ægteskabelige og seksuelle magtfordeling. Men i sit foredrag taler Thit Jensen også om, at ægteskabet og moderskabet er kvindens mål, og hvis ægteskabet udsættes, bliver kvinder for selvstændige og selvsikre, hvad hun kender fra sig selv: „Lad Mand og Kvinde blive gift unge, saa placeres de rigtigt af dem selv – til Lykke for begge Parter“. Med prævention undgår kvinder at føde børn til krigen og arbejdsløsheden, og staten kan forhindre, at defekte individer forplanter sig, siger hun i overensstemmelse med sin tids overbevisning om racehygiejnens gode. Endelig vil hun med oplysningen føre en kulturpolitik, der bringer videnskaben ind i menneskelivet. Og ægteskabet er et kulturgode, siger Thit Jensen i overensstemmelse med sine skildringer af det ideale ægteskab i de historiske romaner – og dets sørgelige forlis i Den erotiske Hamster. (Se også Debattens grånende yderfløje).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Birgitte Richard: Det frivillige hellige moderskab i Dansk litteraturs historie, Mortensen og Schack (red.), 2006-09, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=476955