• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den nye verden

Oprindelig forfatter LHand

Gennem hele sit forfatterskab så Jensen på verden med et dobbeltblik. Han afsøgte kritisk, men også patriotisk det danske og himmerlandske, som var hans udgangspunkt, samtidig med at han så sig om i verden. Det var i sammenligningen af og vekselvirkningen mellem her og der, før og nu, at hans digtning og virkelighed blev til. Straks efter at have fordybet sig i den danske historie med Kongens Fald drog han på en jordomrejse, som gav ham anledning til at skrive den mesterligt satiriske og parodiske rejsebog Skovene (1904) om et ophold i den malajiske jungle. Her skulle han vandre tilbage til naturen og som mand måle sig med tigeren, som han ville skyde. Det blev dog ikke til noget. I en vældig delirisk vision bliver han derimod selv ædt af tigerdyret med de kvindelige egenskaber.

Fra den originale jungle gik turen til den moderne storbyjungle, hvis ret- og vrangsider, ikke mindst hvad angår køn og spiritualitet, han granskede i de to Amerika-romaner Madame D'Ora (1904) og Hjulet (1905). Også i dem udfordrede han romanens traditionelle former, idet han brugte klichéer fra den melodramatiske kriminalroman i et seriøst kunstnerisk og eksistentielt ærinde for at nå ud til et bredt publikum. Hjulet gik også som føljeton i Politiken, før den udkom i bogform, og den har den samme monstrøse karakter som blandt andet Ernesto Dalgas' Lidelsens Vej, der også går til i tankestof, kompositorisk kaos og ustyrlige fragmenter.

 Grand Central Station i New York. Jernbanerne og dermed en øget mobilitet er resultatet af 1800-tallets teknologiske fremskridt. Stationerne blev bygget som sin tids katedraler og stod som monumenter over menneskets nærmest guddommelige skaberevne. På stationsbygningens lofthvælving er stjernehimlen indtegnet, og er den uopnåelig for det enkelte menneske, så synes den at være inden for menneskehedens rækkevidde og det næste trin på den lange rejse.

Grand Central Station i New York. Jernbanerne og dermed en øget mobilitet er resultatet af 1800-tallets teknologiske fremskridt. Stationerne blev bygget som sin tids katedraler og stod som monumenter over menneskets nærmest guddommelige skaberevne. På stationsbygningens lofthvælving er stjernehimlen indtegnet, og er den uopnåelig for det enkelte menneske, så synes den at være inden for menneskehedens rækkevidde og det næste trin på den lange rejse.

Jensen søger i disse romaner det moderne, driftige menneske, som udfolder sig i storbyer som New York og Chicago, og pejler dets problematiske forhold til overleverede forestillinger som sjælens udødelighed og etiske fordringer. I Madame D'Ora står virkelighedssynet på spil, da videnskabsmanden Hall, der konsekvent søger kendsgerninger, går helt galt i byen som følge af sine sjælelige kvababbelser og bliver ført bag lyset af spiritistiske fupmagere. Jensen går ligesom i både Einar Elkær og Skovene til kamp mod den forfinede europæiske „overkultur“, der har mistet sin potens i drømmesyner, skønmaleri og selvrefleksion. Virkelighed og virkelighedstolkning er ikke på højde med hinanden, sådan som det også påpeges i Hjulet, der er en slags fortsættelse af Madame D'Ora. I Hjulet holdes tilværelseskampen i Chicago op over for poesien – og poesien kommer til kort. Poesi og virkelighed skilles, ligesom det kvindelige og mandlige, som poeten Lee og hans „skygge“ forener, splittes ad. Det homoseksuelle halvmenneske Cancer bliver i bogstaveligste forstand smidt ud af vinduet af Lee, der konsekvent dropper den „kvindagtige“ poesi, gifter sig, får barn og et arbejde i svigerfars forretning. Således løser Jensen den kønslige konflikt gennem en traditionel fordeling af kønnenes livsopgaver og gennem en uddrivelse af det kvindelige i det mandlige. Men derved går også Lees digteriske evne og topmålte bevidsthed til grunde, da den som beskrevet i „Interferens“ beror på hans indre knivsystemer og konflikter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Handesten: Den nye verden i Dansk litteraturs historie, Mortensen og Schack (red.), 2006-09, Gyldendal. Hentet 18. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=477040