De naturalistiske forfattere samlede sig tidligst i Vilhelm Møllers Nyt dansk Maanedsskrift, der med det franske Revue des Deux Mondes som forbillede orienterede bredt om litterære, sociale, politiske og kulturelle forhold. Her fik den unge generations talenter plads ved siden af allerede anerkendte forfattere. Det første nummer indeholdt H.C. Andersens eventyr „Det Utroligste“, rejseskildringer af Carsten Hauch fra Tyskland og af Robert Watt fra New York, J.P. Jacobsens botaniske artikel „Om Bevægelsen i Planteriget“ og Holger Drachmanns artikel om „Det danske Sømaleri“. Til de følgende numre bidrog fra den ældre generation Goldschmidt, Carit Etlar, C.A. Thyregod, Peder Hjort og P.L. Møller og fra den yngre Schandorph, brødrene Brandes og Høffding.

Drachmann var som Jacobsen optaget af at se verden, men hans element var ikke som Jacobsens planterne. Det var havet og luften, vindene, lyset og særlig de lyse nætter.

Snart er de lyse Nætters Tid forbi, Og Mørket stiger bag de dybe Vande, Og Bølgen spiller op den Melodi, Som nu kun nynnes svagt ved Sundets Strande.(…) Men endnu spreder Sommernattens Skær Udover Sø og Land de lyse Vinger, Og endnu tegner høit bag Skovens Træer Daggryets Gud sit Navn med gylden Finger.

„Improvisation ombord“ (Dæmpede Melodier, 1875) blev med melodi af P.E. Lange-Müller en af de bedst kendte danske sange – dog overgået af Drachmanns andet slagnummer „Vi elsker vort Land, / men ved Midsommer mest“ fra skuespillet Der var engang –“ (1885). Den synges stadig om bålene sankthansaften enten på Lange-Müllers melodi eller på Shu-bi-duas fra 1980.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Havets sanger - Holger Drachmann.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig