Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Faderopgøret

Oprindelig forfatter Redaktionen

Ernesto Dalgas' død vakte ikke samme opmærksomhed som hans fars død fem år tidligere. Faderen var Hedeselskabets stifter, officeren og ingeniøren Enrico Dalgas, hvis opdyrkning af den jyske hede ansås for at være en national og kulturskabende pionerindsats. Ernesto Dalgas kunne som den fortabte søn ikke forlige sig med faderens og den øvrige families entreprenante væsen og følte sig udenfor, lukket om sit eget sinds særpræg. I skuespillet „Autoriteter“ (skrevet 1891) skildrer Dalgas et faderopgør og et brud, der også i Ernesto Dalgas' eget liv blev definitivt. Efter studentereksamen i 1889 rejser han til København for at læse medicin, men bliver som adskillige af tidens øvrige digtere grebet af filosofien. Han bliver elev af Harald Høffding og er i sit korte liv – i lighed med Høffding selv – splittet mellem en positivistisk og en teologisk, eksistensfilosofisk tilgang til verden. I 1893 forsøger at han besvare Københavns Universitets prisopgave i filosofi om et kun alt for nærliggende emne: „autoritetsforholdets etik“, men afhandlingen bliver ikke godkendt af Høffding og ender posthumt som en del af Kundskabens Bog. Allerede som helt ungt menneske begynder Dalgas at læse Søren Kierkegaard, og han følger solidarisk dennes inderliggjorte opgør med den danske statskirke og lutheranismens hykleri i sine skrifter, ligesom han erotisk bygger sine tekster op over den kierkegaardske forlovelseshistorie med bruddet, forsagelsen og askesen som det bærende på vejen mod selvets højeste indsigter.

Ernesto Dalgas' filosofiske, naturvidenskabelige og litterære forslugenhed savner mådehold og truer med at sprænge hans væsen i en lærdomsrite uden sidestykke. I Lidelsens Vej beskriver Dalgas sig selv igennem sin hovedpersons selvopfattelse: „Den unge Mand lider af kronisk Spleen, epileptoide Anfald, periodisk Depression og andre Sindsygeanstalters bedste Blomster“. Tidens nerveliv, følelseslivets kaos og stemninger er enerverende aktuelle i tilfældet Dalgas, i 1893 og 1898 fører det til indlæggelser på sindssygehospitalerne Risskov og Sct. Hans. I dag ville han få diagnosen maniodepressiv psykose hæftet på sig.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Faderopgøret i Dansk litteraturs historie, Mortensen og Schack (red.), 2006-09, Gyldendal. Hentet 15. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=476913