Gammeldags kærlighed - Ingeborg Vollquartz

Ingeborg Vollquartz' (1866-1930) romaner for unge piger og voksne kvinder tager sig ud som en række dokumenter fra en ganske anden tid. Set fra læsernes synspunkt var de imidlertid i den grad i pagt med tiden; de blev trykt i mange oplag og blev genoptrykt helt op i 1950'erne, så for Ingeborg Vollquartz var bøgerne en god indtægtskilde. Hun var i 1888 blevet gift med en militærkaptajn og var i en årrække bosat på Sankt Thomas med mand og børn, og hendes første udgivelse fra 1903, Glade Barndomsdage i Vestindien, handler om denne tid. Også resten af forfatterskabet trækker på erfaringer fra de Dansk Vestindiske Øer og fra livet som officersfrue i de danske garnisonsbyer med deres snævre miljø, men bortset herfra står forfatterskabet i slående kontrast til Ingeborg Vollquartz' liv som flittig og velbetalt skribent. Fra først til sidst er det et forsvarsskrift for et kvinde- og familieideal, hvor enhver snert af frigørelse, selverhverv og selvrealisation er underordnet ganske andre værdier. Det giver sammen med den didaktiske fortællerstemme og rækken af lige så belærende talerør romanerne et førmoderne præg. Men bøgerne er i høj grad i pagt og dialog med deres tid. De taler ikke nostalgisk om en anden tid, men fra et andet sted end bohemens, radikalismens og den kosmopolitiske kunstners udsyn. Stedet er småborgerskabets provins, hvor man vogter over sig selv og hinanden, og hvor indordning og pligtopfyldelse tæller langt højere end selvrealisering.