Ungdom, Askov, Grundtvig og fru Molbech

Nexø bidrog som barn til den usle økonomi i hjemmet ved at arbejde som vogterdreng eller 'vaûtehorra', som det hedder på bornholmsk, og denne erfaring har givet navn til hans andet bind erindringer, Under aaben Himmel. Der blev som regel hundset slemt med sådanne hjorddrenge, men ligesom kollega Jeppe Aakjær fik Nexø faktisk en række positive oplevelser ude i det fri. Det bedste var, at luften og naturen styrkede den ellers så sygelige knægt, så han måske for første gang begyndte at opfatte sin krop og væren mere positivt. Dernæst fik han en god ven i den senere forfatter Jakob Hansen, der også vogtede kreaturer ude i fællesområdet, og Jakob gav Martin status, for han blev regnet for den bedst begavede og stærkeste af byens drenge. Det var også Jakob, som siden i København satte Martin på sporet af andre muligheder, for Jakob havde læst bøger og aviser og havde et vidsyn, der tændte længsler efter forandring hos Martin.

Første etape i opbruddet blev at flytte til Rønne, hvor den unge Martin blev uddannet som skomagersvend. Efter endt uddannelse var der imidlertid ikke arbejde at få, så den unge skomager var lige vidt. Så sker der imidlertid noget afgørende, som Nexø morsomt, veloplagt og måske lettere mytologiserende skildrer som lidt af et spring. Den unge Martin har været i byen med en pige, som han vil omfavne, men opdager da til sin rædsel, at hun er pukkelrygget. Det får ham til at flygte ved at springe over en mur til en have. Det viser sig, at han er sprunget lige lukt ind i Rønne Højskolehjems have og en sommerfest, hvor han hjerteligt modtages af den moderlige og venlige bestyrerinde, og snart optages han i det grundtvigske fællesskab. Højskolehjemmets førstekvinde foranlediger således, at den unge skomagersvend optages på Bornholms Folkehøjskole i Østermarie, hvor han får opholdet gratis mod at passe skolens kakkelovne.

Dette møde med den grundtvigske åndelighed og dens tanker om folkelig ligeværdighed blev afgørende for Nexø, især fordi han herfra hjælpes videre til et ophold på Askov Højskole, hvor hans liv på flere måder kom til at dreje i nye retninger. Han mødte her folkemindesamleren H.F. Feilberg, litteratur- og dansklærer Holger Begtrup og andre af tidens betydelige personligheder inden for de grundtvigske kredse.

Helt afgørende blev imidlertid hans møde med Mathilde Molbech, enke efter Danteoversætteren Chr. K.F. Molbech. Hun tilbød den unge Martin at tage bolig hos hende og datteren i deres hjem, villa Spurvely. I sine erindringer skildrer Nexø Spurvely ikke bare som en rede og et varmt tilflugtsted, men også som en kokon, hvor puppen så at sige i en periode kan udvikle sine vinger og sin flyvefærdighed, mens den er beskyttet mod verdens larm og bøvl i sit indspundne skjul. Opholdet blev skelsættende for Nexø, der her mødte en kvinde, som kunne indtage en plads som en slags anden mor for den forrevne knægt. Nexø beskriver fru Molbech således i sine erindringer: „Menneskelig Varme er vel det af alt, der følger én længst; og dér maa jeg stadig – næst efter Mor – mindes den sjældne Kvinde Fru Molbech med Taknemmelighed.“