Pressen og litteraturen

Den offentlige debat var præget af, at stadig flere beskæftigede sig med vareproduktion og handel. Det gjaldt også akademikerne, hvoraf et stigende antal blev blev sagførere, grosserere, forsikringsfolk, fabrikanter og ingeniører. Før 1870 havde religiøse og æstetiske ideer optaget sindene, men nu engagerede handel og økonomi stadig flere.

Politiseringen af den offentlige debat efter 1870 blev understøttet af et blomstrende foreningsliv og en kraftig vækst i avisernes antal og udbredelse. Oplagstallet for provinsens aviser, som var på godt 40.000 i 1870, voksede til 395.000 i 1913. I samme tidsrum voksede oplagstallet for Københavns aviser fra 50.000 til 381.000. Samtidig blev aviserne større, uden at prisen steg nævneværdigt. Tekstmængden i Berlingske Tidende, Politiken og Social-Demokraten fordobledes fra 1885 til 1913 og forbedredes med den hurtige nyhedsformidling, som telegrafen og telefonen, der kom til København i 1880'erne, kunne levere.

Avisernes udbredelse kom skønlitteraturen til gode, når mange boganmeldelser og litterære debatter skabte interesse for de nye udgivelser. Bøgernes publikum var ganske vist langt smallere end dags- og ugepressens, men det var dog større end i den foregående periode, og bogmarkedet var i stadig vækst. Antallet af danske bøger steg samtidig med, at dansk litteratur erobrede markedsandele fra oversættelseslitteraturen. I 1870'ernes første år udkom der 250 danske bøger med prosafortællinger mod 664 oversættelser, mens de to litteraturgrupper ved århundredskiftet stod omtrent lige, idet de danske udgivelser var steget til 636 mod 661 oversættelser. Samtidig gjorde nye regler for skoleembedseksamen ved universitetet i 1883 dansk til et hovedfag, og skolereformen i 1903, hvor latinskolen blev afløst af det tresporede gymnasium, styrkede yderligere dansk sprog og litteraturs stilling i uddannelsessystemet. Skolernes bogsamlinger, hvor dansk litteratur havde en central placering, modtog tilskud fra Finansloven som et første skridt hen imod oprettelsen af et landsdækkende biblioteksvæsen i 1920.

Før århundredskiftet var J.P. Jacobsens romaner solgt i 23.000 eksemplarer. Ved Drachmanns død i 1908 var eventyrkomedien Der var engang – (1885) udkommet i 22.000 eksemplarer, rejseskitserne Derovre fra Grænsen (1877) i 10.000 og romanen Forskrevet – (1890) i 6000 eksemplarer. Haabløse Slægter var med mindeudgaven fra Herman Bangs dødsår 1912 trykt i 12.500 eksemplarer, Stuk (1887) kun i 8.250. Henrik Pontoppidans Lykke-Per (1898-1904) var i 1907 trykt i 10.000 eksemplarer. Halvfemsernes lyrikere havde kun nogle få hundrede læsere, mens det folkelige gennembruds forfattere, Johan Skjoldborg og Jakob Knudsen, hurtigt solgte 3. og 4. oplag. Efter krigen øgedes bogsalget i almindelighed. Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier (1898-1910) og Den lange Rejse (1908-22) kom i store oplag på 10.000 eller mere, og Martin Andersen Nexøs Pelle Erobreren (1906-10) var i 1914 solgt i tæt ved 50.000 eksemplarer. Mange forfattere kunne udmærket leve af deres pen, når de også arbejdede som journalister.