Højskoletanker

Det andet centrale nybrud i Grundtvigs forfatterskab i 1830'ernes sidste år var opkomsten af hans højskoletanker. Grundtvig havde interesseret sig for uddannelse fra ganske tidligt, og det allerførste, han nogensinde fik offentliggjort, var tre små stykker i Politievennen i 1804, hvori han påtalte, at en skole på Falster igennem mange år havde manglet en skolelærer, og at den lokale ungdom derfor ikke havde adgang til at tilegne sig de mest basale skolekundskaber. Grundtvig virkede i sin ungdom gentagne gange som lærer, og en række overvejelser i hans værker vidner om, at interessen også fulgte ham i de efterfølgende år.

Fra 1836 og frem blev denne interesse imidlertid intensiveret og formuleret til et egentligt uddannelsesmæssigt program. Hans første sammenhængende arbejde om dette emne var essayet Det Danske Fiir-Kløver eller Danskheden partisk betragtet (1836), som blev efterfulgt af Til Nordmænd om en Norsk Høi-Skole (1837), Skolen for Livet og Academiet i Soer (1838), „Om Nordens videnskabelige Forening“ (1839) og „Bøn og Begreb om en dansk Høiskole i Soer“, som ikke blev offentliggjort i Grundtvigs levetid, men sendt direkte til Christian 8.

Af disse skrifter er Skolen for Livet og Academiet i Soer måske det vigtigste. Heri retter Grundtvig en sønderlemmende kritik mod det herskende skolesystems betoning af den klassiske dannelse og af latinen. Det er for Grundtvig en tilbedelse af den åndsfortærende og helt igennem skadelige romerske ånd, som har strakt sine fangarme ud over verden gennem det romeske imperium og pavekirken, og hvis magt er så stærk, at den selv i Grundtvigs samtid kan holde skolesystemet og dem, som må igennem det, i sine kløer med en ødelæggende ensretning til følge. Latinskolen gør sine elever uegnede, fordi den uddanner dem til deltagelse i en overhistorisk og overnational lærd verden i stedet for at gøre dem duelige til livet i den historisk og geografisk specifikke sammenhæng i nutidens samfund. Denne dannelse er velegnet for dem, som skal deltage i det lærde liv, men den er uegnet for alle andre. Som en modvægt foreslår Grundtvig en højere læreanstalt, som kan undervise på andre præmisser, specifikt tænker han sig, at det skrantende Sorø Akademi kan omdannes til en uddannelsesanstalt med det formål at kvalificere borgere og embedsmænd til deres samfundsmæssige rolle. Han afviser at opridse en egentlig læseplan, men det er åbenlyst, at hovedvægten vil komme til at ligge på danske forhold, særligt historie, demografi, sociale forhold, litteratur og sprog.