• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Skæbnemønstre - Meïr Aron Goldschmidt

Oprindelig forfatter SAuken

Allerede ved systemskiftet var Meïr Aron Goldschmidt (1819-87) en etableret skribent. Han havde vundet sig berømmelse – og berygtelse – gennem det satiriske ugeblad Corsaren, og han havde to større udgivelser bag sig: debuten som romanforfatter med En Jøde (1845) og hans første novellesamling, Fortællinger (1846), hvis hovedstykke er den delvis selvbiografiske novellekreds „Erindringer fra min Onkels Hus“. Men hovedvægten i hans forfatterskab ligger ubetinget efter systemskiftet 1849 med hans store romaner Hjemløs og Arvingen, med en lang serie af noveller og med hans kyndige betragtninger over æstetiske og politiske begivenheder i Nord og Syd. Han var i 1860'erne – efter at Mathilde Fibiger var holdt op med at skrive og H.E. Schack var død – den vigtigste nyere forfatter i den danske litteratur. Han var desuden den eneste af periodens betydelige forfattere, som levede og skrev langt ind i det moderne gennembrud. Skønt han var ældre end både Fibiger og Schack og debuterede før dem, må han derfor samtidig opfattes som den, der lukker perioden. Med sin bredt favnende energi og sin rastløse intellektualisme var han til stede overalt i den litterære verden igennem hele perioden. Han anmeldte således både Clara Raphael og Phantasterne.

 Meïr Aron Goldschmidt, hovedkraften bag Corsaren, havde to store romaner bag sig, da han blev fotograferet i London. Her opholdt han sig i 1861-62 hos sin velhavende fætter Benjamin Rothschild, på flugt fra personlige problemer og en plagsom skrivekrise.

Meïr Aron Goldschmidt, hovedkraften bag Corsaren, havde to store romaner bag sig, da han blev fotograferet i London. Her opholdt han sig i 1861-62 hos sin velhavende fætter Benjamin Rothschild, på flugt fra personlige problemer og en plagsom skrivekrise.

Goldschmidts liv prægedes af særlige forhold i opvæksten. Hans første barndomshjem var en vordingborgsk købmandsgård med bryggeri og brændevinsbrænderi, men familien måtte gentagne gange flytte som følge af faderens skiftende held som erhvervsdrivende. Som 6-årig blev han sendt på opdragelsesophold i København hos en onkel, der efterlevede en mere ortodoks jødedom, end barndomshjemmet kunne præstere. Smuglerier, bestikkelse af toldere og faderens almindelige uvilje mod Frederik 6.s strenge politik mente sønnen selv var en del af baggrunden for hans egen senere hang til samfundskritik, og den religiøse og sociale frustration i de jødiske miljøer gav stof til den første roman.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
: Skæbnemønstre - Meïr Aron Goldschmidt i Dansk litteraturs historie, Mortensen og Schack (red.), 2006-09, Gyldendal. Hentet 28. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=476752