Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den første kvindelige tjenestemand

Oprindelig forfatter SAuken

Minona floppede – totalt. Bogen gav ingen skandalesucces, kun skandale, og den vakte overhovedet ingen interesse sammenlignet med Clara Raphael. Selvom det i 1856 lykkedes at udvirke en lille årlig understøttelse til hende fra enkedronning Caroline Amalie, formentlig ved Grundtvigs mellemkomst, var det egentlige forfatterskab dermed forbi. Omgivet af skandale, som hun var, havde hun vanskeligt ved at finde ansættelse som huslærer, og efter udgivelsen af Minona ernærede hun sig selvstændigt som syerske og oversætter. Resten af sit liv offentliggjorde hun kun ganske lidt.

Alligevel nåede hun at skabe endnu et gennembrud for kvindesagen i Danmark. I 1863 blev hun overtalt til at søge uddannelse som telegrafist, og efter endt uddannelse i 1866 blev hun den første kvindelige tjeneste“mand“ i Danmark. Hun var selv klar over betydningen af dette, og til vennen Fredrik Bajer skrev hun den 8. januar 1871: „Min Virksomhed ligger jo netop indenfor Emancipationens Omraade, og om Forfatterinden end er død, saa lever jo Arbejdersken.“ Det er heller ikke overraskende, at hun ved dets stiftelse blev medlem af Dansk Kvindesamfund. Hendes tjenestetid som telegrafist blev dog kortvarig: Allerede i 1872 døde hun af lungebetændelse.

Annonce

 Til de tidlige, typiske kvindejob hørte arbejdet som lærerinde og siden hen også telegrafistinde. I 1863 blev Mathilde Fibiger den første kvindelige telegrafist og var således også i praksis en foregangskvinde. Hovedtelegrafstationen med Morseafdeling I i Købmagergade, København, fotograferet i 1917.

Til de tidlige, typiske kvindejob hørte arbejdet som lærerinde og siden hen også telegrafistinde. I 1863 blev Mathilde Fibiger den første kvindelige telegrafist og var således også i praksis en foregangskvinde. Hovedtelegrafstationen med Morseafdeling I i Købmagergade, København, fotograferet i 1917.

Referér til denne tekst ved at skrive:
: Den første kvindelige tjenestemand i Dansk litteraturs historie, Mortensen og Schack (red.), 2006-09, Gyldendal. Hentet 31. marts 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=476749