Fra billeder til ord. Fra 1550 og op i 1600-tallet finder man de såkaldte katekismustavler i danske kirker, hvor troens vigtige tekster såsom Fadervor og De Ti Bud trådte i billedernes sted. Denne tavle fra Farum Kirke er fra ca. 1600.

.

Den folkelige prædiken er en demokratisering af både religion og åndsliv. Den sammenhængende prædikenrække fra 1552, En Nøttelig Bog Om S: Peders Skib (trykt 1554) er bygget op som en allegori, hvor Sankt Peders Skib er den kristne menighed og det, den har døjet gennem tiderne. Når skibsbilledet skal udlægges, benytter Palladius sig af den traditionelle (teo)logiske argumentationsform om loci communes, der stammer fra Aristoteles. Loci-teknikken går ud på, at man opstiller en række spørgsmål, som skal besvares: Hvad er det? Hvilke dele har det? Hvad er dets årsag? Hvilke virkninger har det etc. Vi får således: causa efficiens (den virkende årsag): „den rette Skibbygger oc Eyermand til dette skib er Gud Fader ved sin Søn oc den hellig Aand“; causa materialis (den materielle årsag): „Den hellige Skrift“; causa formalis (den formale årsag): „Lowen oc Euangelium til syndernis bekendelse oc til syndernis forladelse“; causa finalis (formålsårsagen): menneskenes salighed og Guds ære. Man ser her, hvordan den lærde (protestantiske) prædikens principper kan udmøntes i praksis – lærdommen bliver umærkelig, stilen blot pædagogisk og overbevisende. For det lærde og det folkelige gik hos Palladius hånd i hånd.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Skt. Peders skib - den folkelige prædiken.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig