Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tradition og eksperiment 1600-1650

Oprindelige forfattere KS-P og PZee

Den danske latinlitteratur i sidste halvdel af 1500-tallet havde fulgt renæssancens idealer. De klassiske forfattere – og i prosaen særlig Cicero – udgjorde de absolutte forbilleder. Man dyrkede ganske vist visse genrer, som enten var helt ukendte eller også meget lidt brugt i antikken, men formsproget var i vid udstrækning klassicerende. I slutningen af århundredet forandrede billedet sig imidlertid: Nye, mere manierede effekter kom på mode og levede side om side med de ældre, rent klassicerende. I poesien florerede tour-de-force-prægede bogstavlege som anagrammer og akrostika. Men det klassiske formsprog blev ved med at udgøre fundamentet, og ved siden af de mere eksperimenterende stillege blev der skrevet latinlitteratur, som faldt helt i tråd med renæssanceidealerne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karen Skovgaard-Petersen, Peter Zeeberg: Tradition og eksperiment 1600-1650 i Dansk litteraturs historie, Mortensen og Schack (red.), 2006-09, Gyldendal. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=476533