Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Det danske sprog sættes på dagsordenen - Peder Syv

Oprindelig forfatter VAPed

Fæstebondesønnen Peder Pedersen Syv (1631-1702) blev et vigtigt samlingspunkt for en række litterære og sproglige bestræbelser. Selv om Syv selv har skrevet enkelte digte, er det dog først og fremmest som samler, udgiver og sprogelsker, han blev fremhævet i romantikken og er kendt i dag. Syv havde mange planer, hvoraf han kun nåede at føre en del ud i livet. Uden egentlig sproghistorisk uddannelse – den eksisterede ikke dengang – formåede han at systematisere både den danske digtekunst og områder af den danske sprogvidenskab. Hans efterladte arbejder breder sig over ordsprog, folkeviser, grammatik, metrik (verslære) og samlinger af dialektudtryk og gamle ord til ordbøger.

Hele sit liv indsamlede og kategoriserede Syv alt, hvad der faldt inden for hans interesseområder, samtidig med at han passede sine embeder som hører (dvs. lærer), rektor, præst eller provst. Efter endt skolegang i Roskilde var han 1653 blevet sendt til Københavns Universitet, hvor han fik baccalaurgraden 1654. Med den eksamen kunne han blive hører ved Vor Frue Skole i Roskilde, og i 1658 avancerede han til rektor på Næstved Latinskole. I Næstved fik han også en chance, som dengang var de færreste beskåret, nemlig adgang til den ugifte adelsdame Anne Gøyes (d. 1681) meget store privatbibliotek. Det betød, at han fik mulighed for at dyrke sine interesser for den danske fortid, herunder den danske litteratur og det danske sprog. Det blev også af betydning for ham, at han i Ørslev o. 1660 mødte prosodikeren og musikteoretikeren Hans Mikkelsen Ravn, fordi det formentlig var ham, der introducerede Syv til det danske sprog ud fra en teoretisk og ikke blot historisk synsvinkel.

I 1664 blev Syv sognepræst i Hellested på Stevns og samme år gift med forgængerens enke, Karen Andersdatter Hoff, en ganske almindelig praksis dengang. For at få præstekaldet var det sædvane, at efterfølgeren påtog sig forsørgelsespligten for enken, og var han ikke allerede gift, var et ægteskab ofte den mest nærliggende løsning. I 1683 fik Syv – til dels på eget initiativ – titel af kongelig dansk sprogforsker, Philologus regius lingvæ Danica, en titel, der i Christian 5.s rangsystem kom på linje med provsternes. Hertil var knyttet en pension.

Annonce

 From og streng ser hun ud, Anne Gøye (1609-81), på portrættet, der formodentlig er malet af Johann Timm i 1641. Og from var hun utvivlsomt også. I stedet for at satse på mand og børn samlede hun bøger hele sit liv, og hendes bibliotek var vidt berømt i samtiden. Peder Syv var blandt dem, som lånte bøger af hende til sine litterære og historiske projekter.

From og streng ser hun ud, Anne Gøye (1609-81), på portrættet, der formodentlig er malet af Johann Timm i 1641. Og from var hun utvivlsomt også. I stedet for at satse på mand og børn samlede hun bøger hele sit liv, og hendes bibliotek var vidt berømt i samtiden. Peder Syv var blandt dem, som lånte bøger af hende til sine litterære og historiske projekter.

Syv fik efterhånden også selv etableret en anselig bogsamling. Ud fra den auktionskatalog, som blev trykt efter hans død, kan man – til trods for, at listen er mangelfuld – danne sig et indtryk af både omfang (flere tusinde numre) og lødighed.

Syvs første trykte værk, Nogle betenkninger om det Cimbriske Sprog fra 1663, der sædvanligvis blot kaldes Betenkninger, er det første dansksprogede forsøg på en sammenlignende sprog- og litteraturhistorie. Inspireret af tyske digtere og teoretikere som Martin Opitz (1597-1639) og Georg Philipp Harsdörffer (1607-58) slår han til lyd for, at digtning på modersmålet kan være lige så acceptabelt og ædelt som digtning på de klassiske sprog, græsk og latin. Betenkningerne består af præcis 100 paragraffer, hvilket snarere skal ses som et udslag af Syvs hang til systematik end som en logisk opdeling.

Syv er meget opmærksom på, at et lands digtning er vigtig for forståelsen af landets sprog og indbyggere. Og han er klar over, at sproget er forskelligt, afhængigt af, hvor det tales. Nu til dags ville man tale om dialektologi eller sociolingvistik. Han holder sig dog til det bedste, han kan finde, og tager først og fremmest sine eksempler fra Arild Huitfeldt, især hans Danmarks Riges Krønike, der i stor udstrækning bygger på kilder, som man i dag kun kender fra dette værk. Af nyere digterværker medtager han værker, der stadig står centralt i ældre dansk: Arrebos Hexaëmeron, Laurembergs Fire Skæmtedigte, sammen med eksempler fra Søren Terkelsen, Anders Bording og Søren Hansen Tvilling. Derudover anvender Syv især de værker, der dengang var almindelig enighed om var velegnede som eksempler på godt dansk: oversættelsen af Bibelen, især Det Nye Testamente, lovbøger, Lucidarius, Peder Laales Ordsprog. Hertil kommer fx også Anders Sørensen Vedels oversættelse af Saxo.

 Titelkobber med en slags indholdsfortegnelse til Peder Syvs Nogle Betenkninger om det Cimbriske Sprog (1663), en kombineret litteratur- og sproghistorie, tilsat moral og eksempler. Forsidens illustrationer og små tekstfragmenter er udvalgt med omhu: 1 viser Babelstårnet, der med rod i Det Gamle Testamente symboliserer menneskenes mangfoldighed af forskellige sprog. Kortet på 2 viser det store europæiske sprogområde, Syv kommer ind på. 3 fremstiller ligheder og forskelle i sprogene fra hebraisk til indianske sprog. 4 forestiller en glad sprogdyrker i sprogets have, der tilsyneladende er fri for sprogligt ukrudt. Runestenen i 5 symboliserer det ældste nordiske sprogtrin, mens 6 opfordrer til (videnskabelig) agtpågivenhed. 7's manende „Nøies med dit / lad huer have sit“ underbygger et sprogpuristisk udsagn om ikke at pynte sig med 'lånte fjer' i form af ufordøjede fremmedord. Når man i 8 skal „udvælge det bedste“, drejer det sig om danske ord til en kommende ordbog. „Tælen“ i 9 handler om tallene. I 10 får apostlen Peter, der står på en klippe, overrakt nøglen til Himmerigets port, samtidig med at hans navn forklares (petrus: klippe). Endelig sluttes med en allusion til Horats' gamle udsagn om, at digterens opgave er at gavne og fornøje.

Titelkobber med en slags indholdsfortegnelse til Peder Syvs Nogle Betenkninger om det Cimbriske Sprog (1663), en kombineret litteratur- og sproghistorie, tilsat moral og eksempler. Forsidens illustrationer og små tekstfragmenter er udvalgt med omhu: 1 viser Babelstårnet, der med rod i Det Gamle Testamente symboliserer menneskenes mangfoldighed af forskellige sprog. Kortet på 2 viser det store europæiske sprogområde, Syv kommer ind på. 3 fremstiller ligheder og forskelle i sprogene fra hebraisk til indianske sprog. 4 forestiller en glad sprogdyrker i sprogets have, der tilsyneladende er fri for sprogligt ukrudt. Runestenen i 5 symboliserer det ældste nordiske sprogtrin, mens 6 opfordrer til (videnskabelig) agtpågivenhed. 7's manende „Nøies med dit / lad huer have sit“ underbygger et sprogpuristisk udsagn om ikke at pynte sig med 'lånte fjer' i form af ufordøjede fremmedord. Når man i 8 skal „udvælge det bedste“, drejer det sig om danske ord til en kommende ordbog. „Tælen“ i 9 handler om tallene. I 10 får apostlen Peter, der står på en klippe, overrakt nøglen til Himmerigets port, samtidig med at hans navn forklares (petrus: klippe). Endelig sluttes med en allusion til Horats' gamle udsagn om, at digterens opgave er at gavne og fornøje.

Syv opererer med en opdeling af den danske (nordiske) litteraturhistorie i 3 faser. Første fase rummer den oldnordiske digtning, der har bogstavrim og korte, prægnante verslinier og strofeformer. Der citeres mest på dansk, men Syv kender også navne på oldsprogets strofeformer, fx drotkvæd. Skjaldene, som i Syvs fremstilling får næsten mytologisk status, har betydet meget for den nordiske digtning; Syv opremser en række af de berømte skjalde, begyndende med guden Odin. Anden fase kalder Syv „den mellemste Poeteri“. Digte fra denne periode har enderim, men digterne tager hverken hensyn til stavelsesvægt eller antallet af stavelser. Eksemplerne tages naturligt nok mest fra folkeviserne. Her bruger han bl.a. Mette Gøyes Tragica-udgave, der i dag ikke står som en betydningsfuld folkeviseudgave, men som var den nyeste på Syvs tid. Han havde fingeren på den litterære puls. Endelig er der tredje fase, hvor der citeres digte af Syvs samtidige. Digterne trækker her på Vergil, Ovid og andre klassikere, de overholder stavelsesantal og regelmæssig vekslen mellem trykstærke og tryksvage vokaler, og de udfolder sig i en lang række versemål med hver deres bestemte opbygning, fx alexandrineren. Syv bringer selvgjorte eksempler på diverse strofe- og verstyper, der viser, at han kan sit håndværk.

Betenkninger rummer derudover også udblik til Syvs forbilleder, dvs. de betydeligste ikke-klassiske udenlandske digtere og teoretikere, der skriver på deres modersmål (og ikke latin!), fx italieneren Dante Alighieri, tyskeren Martin Opitz og franskmanden Pierre de Ronsard. Hvis Syv anser sig selv for at være disses værdige danske pendant, er det ikke beskedenheden, der plager ham.

I 1685 udgav han den første danske grammatik på modersmålet, Den Danske Sprog-Kunst eller Grammatica. Trods titlen er der mere grammatik end kunst i bogen. Grammatikhistorisk er bogen bemærkelsesværdig ved at insistere på en dansksproget grammatisk terminologi. Nogle af betegnelserne bruges stadig, fx „biord“ eller „navnord“, om end det sidste hos Syv dækker over både substantiver og adjektiver. Syvs udtryk for pronominer er „For-Navn-Ord“, et begreb, der kan ses som et fuldgyldigt oversættelseslån fra latin. Interessant er det også, at han her anbringer en række engelske paralleller, fx lyder noten til ordet 'hvis': „(b) For hvoes. I som Engelsk Whose, Who, Whom“, for i 1600-tallet var det ellers tysk og fransk, der taltes i Danmark, hvis man ikke nøjedes med dansk.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vibeke A. Pedersen: Det danske sprog sættes på dagsordenen - Peder Syv i Dansk litteraturs historie, Mortensen og Schack (red.), 2006-09, Gyldendal. Hentet 15. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=476495