Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Historieskrivning i kongemagtens tjeneste - fra Lætus til Bering

Oprindelige forfattere KS-P og PZee

De ambitiøse hyrdedigte fra 1560 havde skaffet Erasmus Lætus en position som Frederik 2.s foretrukne hofdigter. I hans efterfølgende, omfattende produktion kommer tidens stærke nationalhistoriske interesser klart til udtryk i forening med et gudfrygtigt, protestantisk samfundssyn. Blandt hovedværkerne er ikke mindre end to store danmarkshistoriske eposer på latin, Margaretica (1573) og Res Danicæ (1574), begge udgivet i Frankfurt am Main i forbindelse med en stor udlandsrejse i årene 1572-74. Et nationalt epos var en genre med høj status, der ligesom andre former for national historieskrivning var med til at definere en nation som nation. Den store episke model var den romerske digter Vergils epos Æneiden (skrevet 30-20 f.Kr.) om helten Æneas, der under flugten fra det brændende Troja efterhånden erfarer, at gudernes vilje er, at han skal lægge grunden til et stort rige, nemlig Romerriget. Vergil skrev sit epos, da kejser Augustus, der påberåbte sig at nedstamme fra Æneas, havde fået enemagten i Rom.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karen Skovgaard-Petersen, Peter Zeeberg: Historieskrivning i kongemagtens tjeneste - fra Lætus til Bering i Dansk litteraturs historie, Mortensen og Schack (red.), 2006-09, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=476484