I 1732 udkom i Tønder et uanseligt lille hæfte på 32 sider med titlen Nogle Jule-Psalmer, GUD til Ære og Christne-Siæle, i sær siin elskelige Mee-nighed til Opmuntring. Om salmernes affattelse oplyser den lange titel, der ligner et følgebrev, at de er Til den forestaaende Glædelige Jule-Fest Een-foldig og i Hast sammenskrevne Af H.A.B. Tündern. Bag de tre initialer stod præsten ved Kristkirken, den da 38-årige Hans Adolph Brorson, der hermed debuterede som digter.

Den beskedne præsentation svarede til mennesket bag bogen og den livshistorie, der havde ledt ham til embedet i Tønder. Hans Adolph Brorson (1694-1764) blev født i Randerup i Sønderjylland, en lille by i marskegnen mellem Tønder og Ribe, hvor hans far og før ham hans farfar havde været præst. Hans Adolph var den tredje i en broderflok, hvor alle blev præster og opnåede høje embeder i kirken. Trods trange kår i det stærkt forgældede hjem havde forældrene holdt privatlærer til deres sønner. Efter faderens død kom de 1704 til latinskolen i Ribe, hvorfra Hans Adolph i 1712 blev student og drog videre til København for at studere teologi. Med studierne blev det dog ikke til så meget. I en senere levnedsskildring fortæller Brorson, at han „exercerede sig i teologi, filologi, filosofi og historie“, uden at de spredte studier dog førte til mere end den indledende eksamen i filosofikum. En plads på Borchs Kollegium 1715 hjalp ham ikke. Han blev syg (man har gættet på en psykosomatisk lidelse) og „maatte nødes til at reise hiem“. Hjemme igen efter det lidet ærefulde studium stod familien parat til at samle ham op. Han boede en tid hos en bror, siden i barndomshjemmet, indtil man i 1717 skaffede ham en huslærerplads hos nogle slægtninge i Løgumkloster.

Fra dette punkt tog Brorsons udsigtsløse liv imidlertid retning. Selv beskriver han vendepunktet i førnævnte levnedsskildring, et „Vita“, som er forfattet i 1741 i anledning af hans vielse til biskop: „Ved den tiid begyndte hand at faae Meere Indsigt i den sande Christendoms beskaffenhed, under adskillige fristelser, i uophørlige bønner og aandelige betragtninger at smage Evangelii Sødhed, og paa saadan Maade desto glædeligere at fortsette sit Studium Theologicum, af hvilcken kilde ogsaa hans bekiændte Psalme-Bog, kaldet Troens Rare Klenodie, har haft sin udspring til mange Siæles opvæckelse og vederqvægelse.“

Således indpakkes i nøgternt distancerende tredjeperson en eksistentiel livskrise, før den præsenteres officielt. Det er det nærmeste, vi kommer et indblik i Brorsons indre liv. At oplevelsen satte skel, viser den ydre livshistorie imidlertid; Brorson genoptog herefter sine studier, der afsluttedes 1721; året efter ordineredes han, overtog sin fars tidligere kald i Randerup og giftede sig med sin 16-årige kusine, som han havde været lærer for. Den sjælelige afklaring satte ham fri til at realisere det almene.

De antydende bemærkninger om „Indsigt i den sande Christendoms beskaffenhed“ og evne at „smage Evangelii Sødhed“ henviser til Brorsons møde med den pietistiske vækkelse, som fra Halle i Tyskland var kommet til Danmark i de år.

Vejviser

Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Pietismens salmedigter - Hans Adolph Brorson.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig