Fornuft og smag - J.S. Sneedorff

I 1665 blev Det Ridderlige Akademi i Sorø nedlagt, og først halvfjerds år senere begyndte man aktivt at arbejde for dets genoprettelse. Den 26. juli 1747 blev det nye Ridderlige Akademi i Sorø indviet i overværelse af Frederik 5. Den tyske grev Reuss, Akademiets første overhovmester, havde i den sidste planlægningsfase forhandlet en aftale med Ludvig Holberg på plads, som betød, at denne skænkede sine godser, Tersløse-gaard og Brorupgaard, og testamenterede det meste af sin formue og sit bibliotek til Akademiet. Til gengæld blev godset ophøjet til baroni, hvad der indebar skattefordele for Akademiet.

Gaven betød, at Akademiets formue blev forøget med ca. en femtedel, tilstrækkeligt til at sikre dets eksistens, og Holberg var stærkt medvirkende til, at man overvejende ansatte danske lærere, at undervisningsformen brød med universitetets stivnede pædagogik, og at dansk sprog og historie fik en fremtrædende plads. Derimod blev hans ønske om, at borgersønner skulle kunne frekventere skolen, ikke imødekommet. Den var og blev en adelsskole efter tysk mønster. Undervisningen sigtede mod at gøre de unge adelige til gode administratorer af deres egne godser og til dygtige embedsmænd og diplomater i kongens tjeneste. Og selv om der undervistes i teologi, så spillede verdslige fag en langt større rolle: natur- og folkeret, statskundskab, økonomi, handelslære, statsadministration. Hertil kom på den ene side matematik og naturvidenskab (fysik, geografi, ingeniørvidenskab), på den anden side sprog (latin, dansk, tysk, fransk), veltalenhed, historie, filosofi – samt dans, fægtning, tegning og skrivning.

Til denne brede uddannelse knyttede man en række kapaciteter, som ledte nye tanker ind fra Europa og skabte det, man siden har kaldt Sorøoplysningen. Det var folk som matematikeren og oplysningsfilosoffen Jens Kraft (1720-65), der forfattede en række lærebøger på dansk, juristen Andreas Cold (1716-61) og teologen Peder von Haven (1715-57). Lærerkorpset undergik hyppigt udskiftninger: den tyske dramatiker og kritiker Johann Elias Schlegel (1719-49) virkede kun en kort tid ligesom barokdigteren C.F. Wadskiær (1713-79), der ikke passede i miljøet og i 1751 blev afløst af Jens Schielderup Sneedorff (1724-64), hvis speciale var statskundskab. Sneedorff blev i 1761 privatlærer for arveprins Frederik og afløst af Andreas Schytte (1726-77), og samme år blev latineren og historikeren Christopher Lysholm (1715-73) afløst af Ove Høegh-Guldberg (1731-1808), der på sin side afløste Sneedorff som prinselærer i 1764. I nogle år var også den tyske moralfilosof og pædagog Johann Bernhard Basedow (1723-90) ansat ved skolen.