Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

I begyndelsen var bogen

Oprindelig forfatter LBoM

Der er tradition for at begynde dansk litteraturhistorie med et kapitel om den hedenske tid. Denne tradition brydes her. Det skyldes først og fremmest en overbevisning om, at dansk litteraturhistorie må begynde på det tidspunkt, hvor der på dansk grund bliver skrevet tekster i bøger. Litteratur opfattes med andre ord som knyttet til bogens medium.

Før bogvæsenet slog rod i Danmark med kristendommen i 1000-tallet, blev der skrevet korte indskrifter med runer, og der blev utvivlsomt fortalt og sunget meget på kunstfærdig vis. Runestenene påkalder sig naturligvis stor interesse, ikke mindst sproghistorisk, men med nogle få undtagelser kan man ikke hævde, at de indeholder noget, vi kan kalde litterære tekster. Den mundtlige digtning og fortællekunst har man normalt beskrevet ud fra islandske tekster fra 1200-tallet, som beretter om gamle hedenske konger og høvdinge, om hedensk mytologi osv.

Uanset hvad man måtte mene om 1200-tallets rekonstruktioner af ældre mundtligt fortællestof, så har de seneste årtiers skriftligheds-forskning vist, at selve nedskrivningen må have haft en afgørende indflydelse på teksters struktur og længde. Det er et faktum, at nedskrivningen er foregået i en kristen bogkultur, hvor interessen for den hedenske tid kun udfolder sig på en kristen begrebsverdens betingelser, og i en sammenhæng, hvor fortællinger om fortiden allerede er motiveret og struktureret af den latinske bog- og tekstkultur. Dette forhold er tydeligt, på forskellig vis, i to nordiske storværker fra middelalderen, Snorres Edda og Saxos danmarkshistorie.

Annonce

 Dalbybogen er den ældste bevarede komplette bog fra Norden og en af Det Kongelige Biblioteks store skatte. Den stammer fra Dalby Kloster tæt ved Lund og er fra slutningen af 1000-tallet, da bøger for alvor vandt indpas i Danmark, og indeholder de fire evangelier i Hieronymus' oversættelse fra senantikken, den eneste udgave, som kirken anerkendte (Vulgata). Bogen er nydeligt udført, dens format, 21 x 13,5 cm, gjorde det let for præsten at benytte den ved evangelielæsningerne under gudstjenesten. Bindet, som viser Kristus og ærkeenglene træde ondskaben under fode, er yngre, men også middelalderligt (ca. 1200). Det er i praksis umuligt at afgøre ud fra skriften, om evangelieteksten er kopieret af tyske skrivere i Sachsen eller af danske skrivere i Skåne, som var oplært ved tyske lærdomssæder, men den nære forbindelse til centrene langs Weserfloden er i hvert fald sikker.

Dalbybogen er den ældste bevarede komplette bog fra Norden og en af Det Kongelige Biblioteks store skatte. Den stammer fra Dalby Kloster tæt ved Lund og er fra slutningen af 1000-tallet, da bøger for alvor vandt indpas i Danmark, og indeholder de fire evangelier i Hieronymus' oversættelse fra senantikken, den eneste udgave, som kirken anerkendte (Vulgata). Bogen er nydeligt udført, dens format, 21 x 13,5 cm, gjorde det let for præsten at benytte den ved evangelielæsningerne under gudstjenesten. Bindet, som viser Kristus og ærkeenglene træde ondskaben under fode, er yngre, men også middelalderligt (ca. 1200). Det er i praksis umuligt at afgøre ud fra skriften, om evangelieteksten er kopieret af tyske skrivere i Sachsen eller af danske skrivere i Skåne, som var oplært ved tyske lærdomssæder, men den nære forbindelse til centrene langs Weserfloden er i hvert fald sikker.

Derudover er der også fra sidst i 1900-tallet stillet væsentlige kritiske spørgsmål til den traditionelle opfattelse af hedenskabet som én sammenhængende nordisk religion og kultur over mange hundrede år. Siden romantikken har de islandske tekster været foretrukne som indfaldsvinkler – naturligt nok til sproghistorien – men også til den danske social- og mentalitetshistorie. Men hvis man alligevel skal uden for Danmark for at hente tekster, hvorfor så ikke gå til den oldhøjtyske litteratur fra ca. 750-900 med dens korte folkesproglige gengivelser af kristen lærdom og bibelske fortællinger? Her har man da en gruppe tekster, som faktisk er skrevet ned i den periode, det gælder, og hvor vi også ved, at der var tysk mission i Danmark – danskere kan vel også have fortalt den slags videre? Dette ville naturligvis også blive spekulativt, men spørgsmålet er i det mindste berettiget som illustration af de stærke ideologiske bindinger til romantikkens dyrkelse af hedenskaben i store dele af 1900-tallets litteraturhistorieskrivning.

Gennem udenlandske tekster, og særligt gennem moderne arkæologi, har vi faktisk en stor viden om den tidlige middelalder (vikingetiden) i Danmark, men vi får ikke nogen hjælp til litteraturhistorien, for vi véd, at der ikke blev nedskrevet litteratur i Danmark før i slutningen af 1000-tallet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Boje Mortensen: I begyndelsen var bogen i Dansk litteraturs historie, Mortensen og Schack (red.), 2006-09, Gyldendal. Hentet 14. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=476399